Kasper Møller Hansen er bedst kendt som valgforsker og ekspert i meningsmålinger. Men når han taler om de demokratiske kvaliteter i demokratisk ejede virksomheder, henviser han ikke til data og stemmeprocenter. I stedet trækker han på Hal Kochs klassiske tanke om demokrati som en livsform – en forståelse af, at demokratiet ikke kun lever i stemmeboksen og de politiske institutioner, men også udspiller sig i hverdagen: i samtaler, i fællesskaber – og i erhvervsdemokratiet:
“Demokratiske virksomheder viser, at det at drive forretning og det at styrke demokratiet ikke er hinandens modsætninger. De skaber rammer for debat, fælles løsninger og reel deltagelse fra helt almindelige mennesker – og det er netop den form for hverdagsdemokrati, der kendetegner et velfungerende demokrati som det danske.”
Men hvis de også skal spille en stærk rolle i fremtidens demokrati, kræver det en aktiv indsats for at holde deres betydning levende – især for de kommende generationer, hvor kendskabet til ejerformen er lavt:
“Erhvervsdemokratiet er en meget specifik og værdifuld del af vores demokratiske kulturarv. Hvis vi ikke gør en indsats for at fortælle kommende generationer, hvordan almindelige mennesker er med til at drive og forme komplekse virksomheder, så risikerer vi, at det forsvinder.”
Derfor ser han også med stor interesse på den nye model for demokratisk legitimitet i erhvervslivet, udviklet af Tænketanken Demokratisk Erhverv sammen med fire af landets største demokratiske virksomheder, som han mener kan være med til at nuancere og forny vores forståelse af, hvordan demokrati fungerer i praksis i moderne, medlemsstyrede virksomheder.
Ret blikket væk fra stemmeprocenter
Demokratiske virksomheder får ofte kritik for lav valgdeltagelse – typisk omkring 10 % – som bliver brugt som bevis på, at erhvervsdemokratiet ikke fungerer. Men ifølge Kasper Møller Hansen er det en misforståelse at vurdere kvaliteten alene ud fra stemmeprocenter:
“I et parlamentarisk demokrati kan man ikke melde sig ud. Men det kan man i langt de fleste demokratiske virksomheder, hvor det i sig selv er en demokratisk handling at melde sig ind eller ud. Man stemmer med andre ord med fødderne.”
Han mener, at den nye model kan gøre en vigtig forskel, fordi den synliggør de mange måder, medlemmer deltager og bakker op på – også uden at møde op til generalforsamlingen eller afgive en stemme. At være passivt medlem er ikke nødvendigvis udtryk for ligegyldighed – påpeger han. Tværtimod kan det være en stille form for opbakning og tillid til, at den demokratiske virksomhed varetager medlemmernes interesser, og det er en pointe, der ofte overses, når man sammenligner med det parlamentariske system:
“Det giver ikke mening at måle erhvervsdemokratiets legitimitet med samme målestok som folkestyrets. De fungerer fundamentalt forskelligt – og det skal vi også anerkende i vores måde at forstå og vurdere dem på.”
Demokratiske virksomheder skal bruge ny model til at udvikle medlemsdemokratiet
Hvis erhvervsdemokratiet skal følge med tiden, kræver det ifølge Kasper Møller Hansen, at de demokratiske virksomheder selv tager ansvar for at udvikle og forny det. Netop her ligger modellens styrke, mener han – den er let at omsætte til handling:
“Modellen giver demokratiske virksomheder et konkret værktøj til at arbejde strategisk med demokratiet. De kan bruge indikatorerne til at måle udviklingen over tid og sætte målrettet ind, hvor der er behov for det,” siger han.
Samtidig er det ifølge Kasper Møller Hansen nødvendigt, at vi som samfund ruster de kommende generationer til at forstå og videreføre traditionen. Derfor bør erhvervsdemokratiet fylde mere i undervisningen på landets uddannelsesinstitutioner:
“Folk ved ganske enkelt ikke, at de er medlem af demokratiske virksomheder. Ligesom man lærer om stat og kommune, skal man også lære om erhvervsdemokrati. Det er en vigtig del af vores demokratiske tradition – men den lever kun videre, hvis vi aktivt giver den videre,” afslutter han.