Rådgivning til demokratiske iværksættere – der er vilje, men der mangler vej

Billede af paneldebatten "Sådan iværksætter du din egen demokratiske virksomhed" til Folkeejefestivalen. Deltagerne i debatten var Lene Nielsen, ITU, Frederik Petersen, Knowledgeworker, Paulina Vaughn, PhD, Louise Preene, Kombosit.
Billede af paneldebatten "Sådan iværksætter du din egen demokratiske virksomhed" til Folkeejefestivalen. Deltagerne i debatten var Lene Nielsen, ITU, Frederik Petersen, Knowledgeworker, Paulina Vaughn, PhD, Louise Preene, Kombosit.

Der mangler mangler viden og kvalificeret rådgivning til demokratiske virksomheder. Det står klart efter vidensopsamlingen på den erhvervsdemokratiske festival, Folkeeje. Tænketanken mener, at der skal prioriteres midler fra politisk hold til at øge viden om demokratiske virksomheder i erhversfremmesystemet.

Uden god rådgivning, risikerer iværksættere at fastfryse deres virksomheder i utilstrækkelige forretningsmodeller. Så markant var budskabet til Tænketanken Demokratisk Erhvervs erhvervsdemokratiske festival, Folkeeje d. 2. marts.

Iværksætteri forudsætter kendskab

En af de store problematikker, der igen og igen blev bragt op på dagen, er den manglende rådgivning til at starte og omdanne en virksomhed demokratisk. Både de etablerede demokratiske virksomheder og nye start-ups ser det samme problem: Hvis du vil iværksætte demokratisk, så kan du ikke blot gå ned i dit lokale erhvervshus og spørge om hjælp, for din rådgiver ved det som oftest heller ikke. 

Denne problematik er hverken ny eller banebrydende. Den understøttes af fund fra regeringens ekspertarbejdsgruppe for demokratiske virksomheder, der tilbage i juni 2022 blandt andet dokumenterede, at kun 0,6 af nye selskaber etableres som demokratiske, og at kendskab til den demokratiske virksomhedsform er enormt lavt i erhvervsfremmesystemet. Dette til trods for Danmarks lange tradition for demokratiske virksomheder og at de godt 20.000 demokratiske virksomheder står for næsten 10 pct af virksomhedernes samlede omsætning i Danmark.

Selvom demokratiske virksomheder har dokumenterede styrkepositioner og er formålsdrevne, så gøres iværksættere ikke gøres opmærksomme på denne virksomhedsform i samme omfang, som aktie- og anpartsselskaber. Nyere undersøgelser fra RUC, ITU og Erhvervsstyrelsens Megafonmåling viser, at nysgerrigheden og interessen for den demokratiske ejerform er stor, men at der mangler viden og erfaring hos rådgivere og i erhvervsfremmesystemet til at sikre bedst mulig rådgivning af fremtidens iværksættere.

Kan vi fremtidssikre med forældet lovgivning?

Problemet viser sig at være større end blot hos iværksætterne.

Rigid lovgivning rammer nemlig erhvervslivet hårdt på tværs. Der eksisterer flere forskellige virksomhedsformer, som er særligt gode til demokratiske virksomheder, og de bygger oftest på princippet ‘ét hoved, én stemme’. Det er virksomheder som de klassiske andelsselskaber- og foreninger (A.M.B.A og F.M.B.A). Det særligt fremtidssikrende for disse virksomheder er, at de giver mulighed for, at ejerskabet kan skifte uden at ejere skal købes ind og ud. Og netop det er et løsningsforslag som kan give pote for de flere tusinde virksomheder, som indenfor de næste par står over for et generationsskifte.

Men den nuværende lovgivningen giver ikke plads til udvikling af den erhvervsdemokratiske sektor; for når en virksomhed først har etableret sig som eks. et aktieselskab, så er det svært at omdanne sin virksomhed til et demokratisk. Faktisk kan man, som lovgivningen er lige nu, kun gå fra en demokratisk virksomhed til et aktie- eller anpartsselskab. Ens valg bliver dermed en juridisk lænke om fødderne på virksomheden, selvom en anden, demokratiske form passer virksomheden bedre. 

Kræver politisk handling og bedre vilkår for demokratisk iværksætteri

Den manglende viden og de juridiske udfordringer har konsekvenser mener Magnus Skovrind, direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv. Han mener, at muligheden for at omstille sig demokratisk er et fundament for at sikre erhvervslivets udvikling og løsninger på store, samfundsmæssige problemstillinger:

“Vi, i Tænketanken Demokratisk Erhverv, mener det er en fundamental udfordring for udviklingen af dansk erhvervsliv, at der mangler viden om – og rådgivning til – virksomheder, som ønsker at starte eller omdanne deres virksomheder demokratisk. Vi opfordrer politikerne til at realisere anbefalingerne fra ekspertarbejdsgruppen og sætte gang i at nedrive de barrierer, som hæmmer det danske erhvervsliv og forhindrer demokratisk erhvervsliv.”

Magnus Skovrind anerkender den politiske medvind, som sagen oplever for tiden. Blandt andet er ekspertarbejdsgruppens anbefalinger skrevet ind SVM’s regeringsgrundlag. Men han sukker også efter konkret handling med henblik på at fremtidssikre fundamentet for de virksomheder, som står til at skulle løse nogle af de store samfundsudfordringer. 

Du kan læse ekspertarbejdsgruppens anbefalinger på Tænketankens hjemmeside.

Rapporter, som denne artikel tager udgangspunkt i kan findes på erhvervsministeriets hjemmeside.

Relaterede opslag: