Indlægget og analysen er et svar på kritik af Coop, Andel og den demokratiske ejerform bragt i Berlingskes lederspalter. Indlægget kan læses her og blev bragt den 9. februar 2023.
Af Magnus Skovrind Pedersen, direktør for presse og eksterne relationer i Tænketanken Demokratisk
Erhverv.
Demokratiske selskaber er stabile og produktive
Den demokratiske sektor består af næsten 20.000 virksomheder og 180.000 ansatte. Det er velkendte
selskaber som Danish Crown, Norlys og Coop. De bidrager til at gøre Danmarks erhvervsliv robust, står for næsten 10 pct. af den samlede omsætning i erhvervslivet, og de sikrer en bredere velstandsfordeling blandt danskerne samt større demokratisk indflydelse på erhvervslivet.
Samtlige voksne danskere er på den ene eller anden måde medlem, aktiv, kunde eller medejer i den
demokratiske sektor. Alene i Coop er næsten 2 millioner danskere medlem. I landdistrikterne er mange
fødevareproducenter en del af sektoren via andelsvirksomheder i landbruget, der i generationer har sikret Danmark en position som foregangsland inden for fødevareproduktionen. Demokratiske virksomheder har også vist deres styrke inden for vigtige sektorer som bank, forsikring og pension, vand- og energiforsyning, detailhandel og på boligområdet.
Det er vigtigt at holde sig opdateret om sektorens reelle formåen, så man ikke står tilbage med myter, om træghed, bureaukrati og dyre priser, der ikke har hold i virkeligheden og hurtigt manes til jordesn, når man tryktester demokratiske selskaber. Tænketankesn kortlægning af den demokratiske sektor i Danmark viser, at produktiviteten er den samme (og på nogle parametre bedre) i de demokratiske selskaber sammenlignet med selskaber af andre ejerformer. Demokratiske selskaber er mere stabile og går sjælenere konkurs, og så geninvesterer de en højere grad af overskuddet. Disse pointer bekræftes desuden i forskningen fra udlandet, der de seneste år er intensiveret, idet flere og flere demokratiske selskaber etableres i fx. USA og England.
Populære, fordi de har et formål
I medlemsejede-selskaber er medlemmerne repræsenteret i bestyrelsen, og medlemmerne får hele
overskuddet. På denne måde kan kunder og medlemmer vide sig sikre på, at selskabet alene er til for dem, og ikke er sat i verden for at tjene penge til aktionærerne.
Dette er en af forklaringer på, at demokratiske selskaber næsten altid står godt i kundetilfredshedsmålinger blandt pensionskasser, forsikringsselskaber og banker. Senest i sidste års EPSI-rating, hvor de dominerer top ti. Når de investorejede selskaber får så markant baghjul af kunderne, er det næppe fordi, de oplever dyre produkter eller sløve selskaber. Det er måske endda det modsatte, der gør sig gældende?
Bred politisk opbakning
Faktum er, at demokratiske selskaber nyder opbakning fra hele det politiske spektrum. Et simpelt
neddyk i Danmarkshistorien viser, at en betragtelig del af den demokratiske sektor består af
andelsselskaber, der kommer ud af landbrugsbevægelsen og Venstre. Dertil kommer, at det fornyede parlamentariske arbejde med demokratiske virksomheder blev ansporet af et beslutningsforslag af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.
Her når vi for alvor ind til det ideologiske røgslør hos Berlingske, der på højst mærkværdig vis når frem til, at demokratiske virksomheder oplever urimelige fordele. Dette står i skærende kontrast til den gruppe af forskere og eksperter og erhvervsorganisationer, der efter læsning af en bunke dugfriske undersøgelser, i sommer konkluderede, at demokratiske selskaber møder ulige vilkår i erhvervsfremmesystemet, i lovgivningen og i forhold til finansieringsmuligheder. Konklusionerne bakkes op af højrefløjen såvel som venstrefløjen samt landets centrale arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Nu er anbefalingerne skrevet ind i regeringsgrundlaget for SVM-regeringen netop med henblik på at sikre lige vilkår mellem demokratiske selskaber og andre selskaber.
