En kortere version af dette indlæg er bragt i Berlingske den 9. februar. Indlægget kan læses her

Af Magnus Skovrind Pedersen, direktør for presse og eksterne relationer i Tænketanken Demokratisk
Erhverv.

Det skorter ikke med spydigheder mod demokratiske selskaber fra Berlingskes lederskribent Thomas Bernt Henriksen. Denne gang er anledningen de store omstruktureringer i den demokratiske detailkoncern Coop. Desværre hviler kritikken på et ideologisk røgslør serveret med fordomme og et fejlagtigt syn på dansk erhvervsliv.

Demokratiske selskaber er stabile og produktive

Den demokratiske sektor består af næsten 20.000 virksomheder og 180.000 ansatte. Det er velkendte
selskaber som Danish Crown, Norlys og Coop. De bidrager til at gøre Danmarks erhvervsliv robust, står for næsten 10 pct. af den samlede omsætning i erhvervslivet, og de sikrer en bredere velstandsfordeling blandt danskerne samt større demokratisk indflydelse på erhvervslivet.

Samtlige voksne danskere er på den ene eller anden måde medlem, aktiv, kunde eller medejer i den
demokratiske sektor. Alene i Coop er næsten 2 millioner danskere medlem. I landdistrikterne er mange
fødevareproducenter en del af sektoren via andelsvirksomheder i landbruget, der i generationer har sikret Danmark en position som foregangsland inden for fødevareproduktionen. Demokratiske virksomheder har også vist deres styrke inden for vigtige sektorer som bank, forsikring og pension, vand- og energiforsyning, detailhandel og på boligområdet.

Thomas Bernt glemmer – eller har ikke holdt sig opdateret – om sektorens reelle formåen, og derfor står han tilbage med myter, om træghed, bureaukrati og dyre priser, der ikke har hold i virkeligheden, når man tryktester demokratiske selskaber: vores kortlægning af den demokratiske sektor i Danmark viser, at produktiviteten er den samme (og på nogle parametre bedre) i de demokratiske selskaber sammenlignet med selskaber af andre ejerformer. Demokratiske selskaber er mere stabile og går sjælenere konkurs, og så geninvesterer de en højere grad af overskuddet. Disse pointer bekræftes desuden i forskningen fra udlandet, der de seneste år er intensiveret, idet flere og flere demokratiske selskaber etableres i fx. USA og England.

Populære, fordi de har et formål
I medlemsejede-selskaber er medlemmerne repræsenteret i bestyrelsen, og medlemmerne får hele
overskuddet. På denne måde kan kunder og medlemmer vide sig sikre på, at selskabet alene er til for dem, og ikke er sat i verden for at tjene penge til aktionærerne.

Dette er en af forklaringer på, at demokratiske selskaber næsten altid står godt i kundetilfredshedsmålinger blandt pensionskasser, forsikringsselskaber og banker. Senest i sidste års EPSI-rating, hvor de dominerer top ti. Når de investorejede selskaber får så markant baghjul af kunderne, er det næppe fordi, de oplever dyre produkter eller sløve selskaber. Det er måske endda det modsatte, der gør sig gældende?

Bred politisk opbakning
Thomas Bernt isolerer den demokratiske sektors politiske forankring til Enhedslisten og Pelle Dragsted.
Men faktum er, at demokratiske selskaber nyder opbakning fra hele det politiske spektrum. Et simpelt
neddyk i Danmarkshistorien viser, at en betragtelig del af den demokratiske sektor består af
andelsselskaber, der kommer ud af landbrugsbevægelsen og Venstre. Dertil kommer, at det fornyede parlamentariske arbejde med demokratiske virksomheder blev ansporet af et beslutningsforslag af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Her når vi for alvor ind til det ideologiske røgslør hos Berlingske, der på højst mærkværdig vis når frem til, at demokratiske virksomheder oplever urimelige fordele. Dette står i skærende kontrast til den gruppe af forskere og eksperter og erhvervsorganisationer, der efter læsning af en bunke dugfriske undersøgelser, i sommer konkluderede, at demokratiske selskaber møder ulige vilkår i erhvervsfremmesystemet, i lovgivningen og i forhold til finansieringsmuligheder. Konklusionerne bakkes op af højrefløjen såvel som venstrefløjen samt landets centrale arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Nu er anbefalingerne skrevet ind i regeringsgrundlaget for SVM-regeringen netop med henblik på at sikre lige vilkår mellem demokratiske selskaber og andre selskaber.

Og det er måske den største bekymring hos Berlingskes lederskribent. Tænk hvad de demokratiske
selskaber kan drive det til, når de får lov til at konkurrere på lige fod med andre selskaber.