Tænketanken Demokratisk Erhverv er klar til endnu en stærk folkemødedeltagelse med Den Medlemsdemokratiske Scene – stedet hvor det demokratiske erhvervsliv bliver levende.
I 2025 samlede scenen tusindvis af gæster og både publikumsantal og events nåede helt nye højder. Gennem hele 26 arrangementer bragte vi medlemsdemokratiet ud til folkemødets besøgende med skarpe debatter, nye profiler, kritiske vinkler og levende samtaler. Resultatet var klar: større kendskab til demokratisk ejerskab og stærkere forbindelser på tværs af de demokratiske ejerformer og sektorer. Se programmet, billederne, eventbeskrivelserne og mærk stemningen i teltet her.
I 2026 gentager vi succesen og inviterer jer med.
Scenen er unikt placeret midt på folkemødets hovedgade foran SuperBrugsen i Allinge. Her passerer strømmen af besøgende hele dagen, trukket ind af duften fra teltets kaffebar, åbne loungeområde og et stærkt program.
Som demokratisk virksomhed får I på scenen en sjælden mulighed:
-
At engagere både egne medlemmer og nye målgrupper
-
At styrke relationen til samarbejdspartnere, stakeholdere og beslutningsdeltagere
-
At sætte jeres dagsorden på en velbesøgt, levende og åben scene
Vil I være med til at præge debatten i 2026 og være en del af det telt, hvor medlemsdemokratiet for alvor ruller ind på Folkemødet?
👉 Kontakt Irene Veje Rønsbo fra Tænketanken på irene@demokratiskerhverv.dk eller +45 44110192 for at høre mere om jeres muligheder.
