Hvordan sikrer vi, at unge får fodfæste i bestyrelseslokalerne? Mads Svaneklink og Signe Marie Obel mødtes i Demokratisk TalentLabs mentorforløb og peger på, at det er livsvigtigt, at erfarne bestyrelsesmedlemmer giver deres erfaringer og “snydekoder” videre til næste generation – ellers går mange års vigtigt arbejde tabt.
Dukker du op til et tilfældigt medlemsmøde i en demokratisk virksomhed i Danmark, er det næsten dobbelt så sandsynligt, at du møder en over 60, end at du møder en under 40. Aldersspredningen i landets bestyrelser og repræsentantskaber afspejler nemlig ikke befolkningen, og det er særligt de unge hoveder, som er fraværende, når der skal træffes beslutninger.
Det har både Mads Svaneklink og Signe Marie Obel oplevet i stort set alle de bestyrelser og repræsentantskaber, de har været en del af. På trods af aldersspændet mellem dem har 27-årige Signe Marie Obel og 44-årige Mads Svaneklink begge siddet i en håndfuld bestyrelser, hvor de har været blandt de absolut yngste.
Imposter-syndromet
Når man er den yngste i et lokale fyldt med erfarne bestyrelsesmedlemmer, kan man hurtigt komme til at føle sig underlegen, mener Signe Marie Obel.
“Jeg havde totalt imposter-syndrom det første halve år i den første bestyrelse, jeg startede i. Jeg følte ikke jeg anede, hvad jeg lavede der og hvorfor jeg var der,” fortæller Signe Marie Obel om det første halve år som nyt bestyrelsesmedlem i Det Danske Spejderkorps, som hun kendte gennem mange år som spejder.
“Men det har altid hjulpet mig at tænke, at jeg jo også repræsenterer nogen uden for det rum, vi sidder i. Hvis der ikke er andre unge i lokalet, så er det jo virkelig vigtigt, hvad jeg har at sige,” fortæller hun.
Det store ungepotentiale
Siden har Signe Marie Obel siddet som bestyrelsesmedlem hos både Foreningen Spejderne og World Association of Girl Guides and Girl Scouts, og tidligere i år blev hun valgt ind i Coop Ambas landsråd, hvor hun allerede savner flere unge stemmer i bestyrelseslokalet.
“Jeg tror, en mere blandet bestyrelse ville gøre debatten meget bedre og skabe mere forståelse på tværs af alder i rummet. Jeg har været helt i chok over, hvor lang tid der bliver brugt på at tale om kødpriser, og jeg tror at en mere blandet bestyrelse ville give bedre plads til at tage flere forskellige perspektiver ind i beslutningsrummene,” siger Signe Marie Obel.
Mads Svaneklink nikker. Som mentor for Signe Marie Obel i netværket for yngre medlemsvalgte, var hans rolle at give nogle af sine mange erfaringer videre til den næste generation af valgte. Siden han startede i Operation Dagsværk som 15-årig, har han været forbi en lang række bestyrelser og organisationer, som blandt andet tæller Danske Studerendes Fællesråd, Forbrugerrådet Tænk, Aalborg Universitet, CBS og nu Coop Ambas bestyrelse.
“Når man er ung, er der så mange ting, der gør det nemmere at se noget fra andre vinkler. Der er et kæmpe potentiale for bestyrelserne i at blive endnu dygtigere til at se perspektiver og tendenser, som man selv kan komme til at overse, når man er lidt ældre og ikke møder lige så mange mennesker og holdninger ude i verden,” siger Mads Svaneklink.
“Men,” fastslår han, “lige netop med processer og dynamikker, der er der bare noget, der er historisk, og som man ikke umiddelbart har med som ung.”
Vi skal videregive snydekoderne
Med det mener Mads Svaneklink, at de erfarne bestyrelsesmedlemmer ofte ligger inde med noget viden, som de nyere bestyrelsesmedlemmer ville få meget ud af at få overdraget, når de træder ind i bestyrelsen:
“Man kan hurtigt blive mismodig i de her processer, når man ikke er vant til at arbejde på den meget specifikke måde, man gør i bestyrelser, og være i de diskussioner, som opstår, samtidig med at man skal håndtere nogle meget forskellige grupper af mennesker.”
Men her bør de ældre generationer, som har siddet og samlet erfaring gennem årene, blive meget bedre til at videregive deres erfaringer og viden om den bestyrelse, der er blevet eksperter i.
“Den ældre generation sidder jo med snydekoderne, som er så vigtige til at sige, hvordan specifikke processer og dynamikker fungerer i lige netop den her bestyrelse,” siger han.
“Ja, snydekoder er virkelig et godt ord,” siger Signe Marie Obel, og fortsætter:
“Jeg har lyst til at sige, at når de har lyst til det, så er der masser af værdifuld erfaring, som den ældre generation kan dele ud af til os yngre. Når folk åbner op om de dilemmaer og udfordringer, de tidligere har stået med, så bliver det meget nemmere at arbejde videre sammen og skabe fremdrift i den bestyrelse, man begge er en del af.”
Nøglen til at skabe bedre bestyrelser
Både Mads Svaneklink og Signe Marie Obel har prøvet at skulle sætte ind i en ny bestyrelses måde at gøre tingene på, og de er begge enige om, at videreførelsen af erfaringerne er en af nøglerne til at skabe en velfungerende bestyrelse, hvor alle har bedre mulighed for at bidrage.
“Det er jo umuligt at tage nogle modige og progressive beslutninger, hvis man er en helt ny bestyrelse, som skal starte helt fra bunden med først skal sætte sig ind i virksomheden og de processer, som er styrende i beslutningslokalerne. Hvis man ikke laver en løbende udskiftning og overlevering, så dør det hele ud,” siger Mads Svaneklink.
Men ifølge Signe Marie Obel er det ikke altid så let at få adgang til den viden, som hun selv kunne have brug for som nyvalgt i en bestyrelse:
“Der kan være nogen, der føler sig truet af, om deres plads bliver taget fra dem, og det bliver vi nødt til at komme ud af. Ellers bliver det ikke et konstruktivt møde og ingen bliver klogere. Unge bestyrelsesmedlemmer er jo heller ikke ‘bare’ unge, men kommer med kompetencer fra frivilligt arbejde, viden fra uddannelse og professionelt arbejde, som de kan bringe i spil i bestyrelserne. Men det kræver, at de kender formatet for møderne og spillereglerne, så de kan bidrage med deres kompetencer.”
Gatekeepers skal give pladserne videre
Som bestyrelsesmedlem har Mads Svaneklink mødt flere erfarne bestyrelsesmedlemmer, som fungerer som “gatekeepers”, der ikke har lyst til at afgive deres pladser til yngre kræfter. Derfor mener han, der er flere ting, man kan gøre ude i bestyrelserne, hvis man vil skabe en bevægelse, hvor flere unge får adgang til bestyrelserne.
“Der er så mange simple tiltag, som findes, men som rigtig mange overhovedet ikke er opmærksomme på. Altså bare det at have en begrænsning på, hvor længe man kan sidde, og at skabe nogle bedre rammer for nye valgte, så de bliver klædt på før møderne og hjulpet til rette, det ville betyde noget,” siger han.
“Ja, og så handler det også om at skabe opmærksomhed omkring sig selv, så flere unge får øjnene op for de muligheder, der er i medlemsdemokratiet,” siger Signe Marie Obel.