Ekspertgruppen for Fremtidens Erhvervsstøttes opfordrer danske politikere til at udhule andelsbeskatningsordningen. Det mener Tænketanken Demokratisk Erhverv er en dårlig ide af flere forskellige årsager. Nederst kan du fakta om andelsbeskatningsordningen.
Andelsbeskatningsordningen bidrager til, at vi i dag har stærke demokratiske virksomheder, og den skaber incitament til etablering af fremtidige. Derfor skal den bevares og ikke indskrænkes, som Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte (Frigast-udvalget) anbefaler, lyder kritikken fra Tænketanken Demokratisk Erhverv.
”Forslaget taler ind i et kontinuerligt angreb på andelsbeskatningsordningen fra eksperternes og myndighedernes side. Forslaget tager penge ud af andelsselskaber – også selvom de i højere grad end virksomheder med andre ejerformer deler og investerer deres overskud,” siger Jens Jonatan Steen, direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv.
Andelsselskaber er anderledes end øvrige selskaber
Andelsselskaber under andelsbeskatningsordningen er som udgangspunkt demokratiske virksomheder. Deres fokus er ikke på at skabe store overskud til udefrakommende aktionærer, men i stedet på at fremme de lokale og deltagende andelshaveres interesse.
I anparts- og aktionærejede selskaber er det helt naturligt, at der lægges pres på leverandører med henblik på at skabe profit til ejerne. I andelsselskaber med andelsbeskatning er ejerne også leverandørerne.
Eksempelvis er det de lokale økologiske landbrug, der er gået sammen om at skabe Thise Mejeri med over 250 lokale arbejdspladser. Det er samme ordning, der betyder, at en ny landmand kan træde ind i Arlas andelsdemokrati og blive medejer på lige vilkår – til en langt lavere pris, end hvis Arla f.eks. havde været aktionærejet.
”Andelsbeskatningen holder hånden under andelstanken i dansk landbrug. Andelsdemokratiet er nøglen til, at dansk landbrug kan agere kollektivt, forpligtende og effektivt i forhold til den grønne omstilling – den samfundsopgave, de står overfor nu. Den gensidige andelsforpligtelse i landbruget er en dårlig ting at pille ved,” siger Jens Jonatan Steen.
Tid til at sikre gode vilkår for demokratiske virksomheder
Den 1. december stod et samlet dansk folketing sammen om at ville fjerne benspænd, styrke vilkårene for og sikre flere demokratiske, andelsejede virksomheder i fremtiden. Med Frigast-udvalgets forslag risikerer de det stik modsatte.
”Andelsbeskatning giver incitament til, at man går sammen om at løse fælles sociale eller økonomiske udfordringer via andelseje. Vi ser lige nu en række konkrete eksempler på at ordningen og modellen kan bruges til at skabe grobund for en ny andelsbølge. Derfor skal vi bestemt ikke til at udhule ordningen,” siger Jens Jonatan Steen.
Iværksættere, der ønsker at etablere en virksomhed med et demokratisk setup, lider ifølge forskere i forvejen under svære vilkår, og har ifølge Tænketanken Demokratisk Erhverv bestemt ikke brug for, at vilkårene yderligere forværres via en udhuling af andelsbeskatningsordningen.
Andelsbeskatningen betyder i praksis, at selskabets skattepligtige indkomst beregnes som 4% til 6% af selskabets skattemæssige værdi, frem for at den skattepligtige indkomst beregnes på baggrund af selskabets årlige overskud. Den skattepligtige indkomst beskattes så med 14,3% frem for med 22%, som f.eks. aktieselskabers skattepligtige indkomst beskattes med.
Reglerne om andelsbeskatningen muliggør, at selskabet kan oparbejde egenkapital, uden at andelshaverne behøver at indskyde store mængder kapital fra starten. Deltagere i selskabet får således en mulighed for at træde ind i selskabet uden at skulle indskyde store summer – og derfor modtager de som oftest heller ikke store summer, når de udtræder. Men hvis man ser på, hvad en aktionær eller andelshaver står tilbage med efter skat, kommer det næsten ud på ét om selskabet beskattes med andelsbeskatningen eller med almindelig selskabsbeskatning.
For hvor udbytte fra aktieselskaber beskattes med 27% indtil 56.500 kr. og 42% ud over dette beløb, beskattes udbetalt overskud fra et andelsselskab som personlig indkomst, dvs. med helt op til 56% hvis der betales topskat. Årsagen til, at udbetalt overskud beskattes højere for andelsselskaber er netop, at man ikke vil give andelshaverne en urimelig skattemæssig fordel overfor aktionærer.
Hvad foreslår Frigast-udvalget, og hvorfor er det til fare for andelsdemokratiet?
De foreslår at fjerne et vigtigt element i andelsbeskatningsordningen, når de kræver en rente udligningsordning. Det er uklart, om renteudligning har været en fordel i de år, hvor renten har været lav. Det er kun lige nu hvor den er ekstraordinær høj, at der muligvis er en fordel. Til gengæld vil forslaget udhule andelsbeskatningsordningen og direkte regulere aftalerne mellem andelshaverne i andelsdemokratiet.
Hvem er omfattet af andelsbeskatning
150-200 selskaber i alt: Primært landbrugsorganisationer men også indkøbsforeninger, biogas-selskaber og nu også iværksættervirksomheder indenfor helt nye områder. De skal opfylde en række betingelse f.eks.:
- Virksomheden er et andelsselskab der har mindst 10 medlemmer.
- Virksomhedens omsætning med ikke-medlemmer må ikke i flere år i træk overstige 25% af den totale omsætning.
- Selskabet varetager andelshavernes erhvervsmæssige interesser, og beskæftiger sig ikke med områder, der ligger uden for dette.