Søg
Close this search box.

Kortlægning af Danmarks demokratiske virksomheder 2022

Kortlægningen viser, at der findes mindst 20.336 demokratiske virksomheder i Danmark. Demokratiske virksomheder er stabile, går sjældent konkurs og så har de et højt niveau af investeringer.

Hovedkonklusioner

Der findes en stor og produktiv erhvervsdemokratisk økonomi i Danmark:

Der findes mindst 20.336 demokratiske virksomheder i Danmark, som står for
omkring hver tiende omsatte krone i dansk erhvervsliv.

Demokratiske virksomheder er stabile og går meget sjældent konkurs.

Demokratiske virksomheder har et højt niveau af investeringer relativt til øvrige
virksomheder.

Demokratiske virksomheder følger det høje produktivitetsniveau for danske virksomheder.

Erhvervsdemokratiet er mest fremherskende inden for følgende brancher: handel,
industri, energiforsyning, bolig og finans.

Demokratiske virksomheder bidrager stærkt i landdistrikterne.

Der skabes få nye demokratiske virksomheder i Danmark.

Pressemeddelelse

Denne rapport er resultatet af en vidtgående kategorisering af ejerskab og kontrol hos alle
aktive danske virksomheder på baggrund af data fra CVR-registeret, og en efterfølgende analyse af regnskabsdata fra Danmarks Statistik. Rapporten vil forklare og analysere disse deskriptive
tal, og resultaterne skal derfor ikke ses som påstande om kausale sammenhænge.

Kortlægningen viser, at der findes mindst 20.336 demokratiske virksomheder i Danmark, som
står for en betragtelig del af dansk erhvervslivs omsætning. Demokratiske virksomheder er
stabile, går sjældent konkurs relativt til øvrige virksomheder, og så har de et højt niveau af
investeringer relativt til øvrige virksomheder.

Derudover står demokratiske virksomheder gennemsnitligt for en højere produktivitet pr.
medarbejder end øvrige danske virksomheder.

Rapporten viser, hvilke ændringer der har været i den demokratiske sektor siden den første
udgivelse af rapporten i 2019 og tager desuden et nærmere kig på fem af de brancher, hvor
erhvervsdemokratiet er mest fremherskende, nemlig handel, industri, energiforsyning, bolig
og finans.

Video og lyd om udgivelsen