Indlæser Begivenheder

Danmarks næste ejerskiftemodel? Økonomiske gevinster ved ejerskift til medarbejdereje

8. oktober kl. 11:00 - 12:00

Arrangør:

Tænketanken Demokratisk Erhverv
Center for Medarbejdereje
Erhvervsstyrelsen
Copenhagen Business School
Erhvervshusene
Virksomhedsudvikling Danmark
Kooperationen

Hvornår:

8. oktober kl. 11:00 - 12:00

Hvor:

Microsoft Teams

Pris:

Gratis

Hjemmeside:

Del:

Tilføj til:

Fra 2026 har danske virksomhedsejere fået en ny mulighed for at overdrage deres virksomhed til medarbejderne. Men hvad betyder medarbejdereje for virksomhedernes økonomi – og hvad skal der til, for at modellen får fodfæste i Danmark?

På webinaret præsenterer CBS og Tænketanken Demokratisk Erhverv resultaterne fra en performanceanalyse af 218 britiske virksomheder, der er overdraget til medarbejdereje, sammenlignet med 330 virksomheder, der har gennemført et management buyout. Analysen viser stærke økonomiske resultater blandt virksomhederne overdraget til medarbejdereje, og giver et solidt empirisk grundlag for at forvente, at den nye danske model kan blive en økonomisk levedygtig generationsskiftemodel for fremtiden. 

På webinaret introducerer Erhvervsstyrelsen samtidig den nye danske model for ejerskifte til medarbejdereje, en casevirksomhed deler konkrete erfaringer fra sit eget ejerskifte, og deltagerne præsenteres for Center for Medarbejdereje som ny indgang til viden og værktøjer på området. 

Webinaret er særligt relevant for revisorer, advokater, banker, virksomhedsrådgivere, erhvervsfremmeaktører, brancheorganisationer og forskere – men alle interesserede er velkomne.

Tilmeldte deltagere modtager et link til Microsoft Teams inden webinaret. Webinaret bliver optaget. 

Program

Kl. 11.00–12.00

  1. 11.00–11.05 5 min.

    Velkomst

    Jens Jonatan Steen, direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv

  2. 11.05–11.20 15 min.

    Nyt studie: Virksomheders performance efter ejerskifte til medarbejdereje

    Thomas Poulsen, lektor ved CBS

  3. 11.20–11.30 10 min.

    Den nye danske model for ejerskifte til medarbejdereje

    Olivia Karen Höcky Hansen, specialkonsulent i Erhvervsstyrelsen

  4. 11.30–11.40 10 min.

    Præsentation af Center for Medarbejdereje

    Ulrik Boe Kjeldsen, chefkonsulent i Kooperationen

  5. 11.40–11.50 10 min.

    Virksomhedscase: Rejsen mod medarbejdereje

    Søren Skou Jessen, medstifter af Better Developers

  6. 11.50–12.00 10 min.

    Spørgsmål og afslutning

    Jens Jonatan Steen

Webinaret er arrangeret af: Tænketanken Demokratisk Erhverv, Copenhagen Business School, Erhvervsstyrelsen, Virksomhedsudvikling Danmark, Erhvervshusene, Center for Medarbejdereje og Kooperationen.