Er du Tænketankens kommende praktikant?

Vi søger praktikanter til sekretariatet for Tænketanken Demokratisk Erhverv fra august eller september 2026 og 4-5 måneder frem.

Vi søger praktikanter til kommunikation, politik og analyse

Vil du være med til at skabe et mere demokratisk erhvervsliv, hvor almindelige mennesker har indflydelse? Og har du lyst til at udvikle dig inden for kommunikation, politik eller analyse? Så er det måske dig, vi leder efter i Tænketanken Demokratisk Erhverv. 

Vi søger 3-4 engagerede, nysgerrige og rare praktikanter, som har lyst til at arbejde i en ambitiøs tænketank med gang i flere store projekter, som du vil blive en vigtig del af. Vi sætter stor pris på vores praktikanter, som bringer meget værdi og energi ind i tænketanken og bidrager med oversete perspektiver og ny viden. 

Vi stræber efter at sammensætte et skræddersyet og veltilrettelagt praktikforløb, hvor du selv er med til at bestemme dine arbejdsopgaver, så du går herfra med det størst mulige faglige udbytte, den sjoveste praktiktid, nye kompetencer og et styrket netværk.

Om stillingerne

Som praktikant i Tænketanken Demokratisk Erhverv får du i høj grad lov til at præge din praktiktid og komme med ideer til projekter og arbejdsopgaver, du synes ville være spændende at arbejde med inden for vores arbejdsområder: Analyser, medlemshåndtering, politik samt kommunikation og events.

Til dagligt bliver du en del af et fællesskabsorienteret, dagsordensættende og kreativt tænkende sekretariat med 14 kollegaer, der holder til i indre København. Du bliver en fast del af sekretariatet for Tænketanken Demokratisk Erhverv fra august/september 2026 og 4-5 måneder frem. 

Vi søger følgende profiler:

Kommunikationspraktikant

Kan du gøre viden om demokratisk ejerskab tilgængeligt for forskellige målgrupper? Er du en stærk kommunikatør, som har lyst til at udfolde sig inden for strategisk kommunikation, relationer og events?  

Har du lyst til at prøve kræfter med: 

  • Præcis og vedrørende formidling af tænketankens analyserer og projekter til journalister og beslutningstagere
  • Udarbejdelse af nyhedsbreve, præsentationer, pressemeddelelser og kampagner
  • Tilrettelæggelse og afvikling af netværksmøder og større events
  • Stakeholder management, netværk og relationer
  • Profilering på SoMe (særligt LinkedIn og Instagram)
  • Fængende formidling af vores medlemsservice og produkter til medlemmer og kunder, der involverer nogle af landets største virksomheder

Praktikant til analyse

Kan du skabe ny, stærk viden om demokratisk ejerskab? Vil du udvikle din analytiske sans og være med til at udvikle ny viden og nye metoder, der styrker demokratiske virksomheder og organisationer? 

Har du lyst til at prøve kræfter med: 

  • At arbejde med kvalitative og kvantitative metodeegenskaber. Herunder at stå for surveys, interviews og anden dataindsamling
  • At behandle større datasæt og arbejde med kodning
  • At samarbejde med analyseteamet i arbejdet med små og store undersøgelser
  • At samarbejde med analyseteamet i udviklingen af nye projekter og udarbejdelse af fondsansøgninger

Praktikant til politik

Kan du styrke tænketankens politiske indflydelse og relevans? Vil du være med til at udvikle og implementere politik, der styrker det erhvervsdemokratiske område? 

Har du lyst til at prøve kræfter med: 

  • At udvikle din forståelse for politik, politiske processer og skarp politisk formidling
  • At udvikle politiske forslag og strategier til at styrke det demokratiske erhvervsliv
  • At omsætte komplekst stof til løsninger, strategier og politiske forandringer 
  • At udarbejde høringssvar og henvendelser til politikere samt følge de relevante politiske processer tæt
  • At bidrage til en succesfuld implementering af den politiske aftale om demokratiske virksomheder 

Din profil (gælder for alle praktikstillingerne)

  • Du studerer på en relevant videregående uddannelse 
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og befinder dig godt i et dynamisk arbejdsmiljø
  • Du har lyst til at lære om og styrke demokratiet i danske demokratiske virksomheder
  • Du har lyst til at samarbejde tværfagligt med andre på de konkrete projekter, du bliver tilknyttet

Vi tilbyder

  • En praktikplads, hvor din faglige udvikling er i centrum
  • Tæt samarbejde med en praktikvejleder, som du løbende koordinerer opgaver og ansvarsområder med – herunder løbende feedback på dit arbejde
  • En uformel kultur, hvor du ikke skal tøve med at prøve nye ideer af med kollegerne og stille kritiske spørgsmål
  • Mulighed for at teste dine akademiske færdigheder på et højt fagligt plan

Vilkår

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer ugentligt. De fleste møder i tidsrummet 9-17, men der er mulighed for fleksible arbejdstider. Det er en forudsætning, at praktikken er et led i din uddannelse. Tænketanken giver et honorar på kr. 3000 pr. måned som supplement til din SU ved en fuldtidspraktik.

Vil du vide mere?

Så kan du læse mere om Tænketanken Demokratisk Erhverv på https://demokratiskerhverv.dk/

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte sekretariatsleder Lillian Ebsen på mail: lillian@demokratiskerhverv.dk

Ansøgning

Ansøgning, CV og evt. anbefalinger skal sendes til stilling@demokratiskerhverv.dk

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Du må gerne skrive enten kommunikation, analyse eller politik i emnefeltet alt afhængig af, hvilken stilling, du søger.

Om Tænketanken Demokratisk Erhverv

Tænketanken Demokratisk Erhverv arbejder for at styrke erhvervsdemokrati i Danmark gennem vidensproduktion, facilitering af netværk samt debat- og opinionsarbejde.

Erhvervsdemokratiske virksomheder tæller virksomheder, der er ejet og styret af medlemmerne efter modellen ét medlem én stemme. Medlemmerne kan være medarbejdere, forbrugere, producenter eller andre mennesker eller organisationer, med tæt tilknytning til virksomhedens aktiviteter. Den erhvervsdemokratiske virksomhedsform har historisk haft stor betydning for Danmarks udvikling og bidrager fortsat til den danske samfundsnytte og økonomiske udvikling.