Søg
Close this search box.

En bølge af medarbejderejede virksomheder på vej ind ind over Danmark

Ny politisk aftale betyder at mange flere virksomheder bliver ejet af medarbejderne. Det vil styrke produktivitet, trivsel og lokal forankring af virksomheder

I UK betød det, at næsten 2.000 virksomheder på få år skiftede ejerskabsform. Nu får det danske erhvervsliv sin egen model for generationsskifte til medarbejdereje.

Der er sket et stort erhvervsdemokratisk gennembrud I forbindelse med den nye iværksætteraftale, som SVM-regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti forhandlede på plads i sidste uge. Med en finansiering på 25 millioner varigt – det vil sige hvert eneste år fremadrettet – fjernes diskriminerende regler, idet skattevilkårene for generationsskifte til medarbejdereje ligestilles med overdragelse til nær familie og erhvervsdrivende fonde.

Samtidig katalyserer aftalen nu et arbejde, der skal føre til en egentlig model for medarbejdereje i Danmark.

Aftalen falder efter en årrække, hvor Demokratisk Erhverv, en lang række organisationer, eksperter og politikere på tværs af fløjene – og ikke mindst demokratiske virksomheder – har talt for sådan en model samt en ligestilling af skattevilkårene. Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder anbefalede netop at gøre det nemmere for medarbejdere at få ejerskab.

Demokratisk Erhverv har fået indsigt i det aftalepapir, der ligger til grund for den politiske aftale fra sidste uge, og det er med tydelig reference til ekspertarbejdsgruppens arbejde, at der nu indføres en model.

Store forventninger til Danmark fra førende britisk ekspert

Hvis vi skal gøre os en ide om, hvad det kan føre til, så kan vi kigge til UK, hvor man med en lignende model i løbet af få år har generationsskiftet næsten 2.000 virksomheder til at blive medarbejderejede – gældende for over 300.000 ansatte.

”Alle studier viser, at de ansatte i medarbejderejede virksomheder er mere tilfredse, har det bedre både psykisk og fysisk, og selvfølgelig er det, at de får del i overskuddet i en succesfuld virksomhed, afgørende.”

Sådan sagde Graeme Nuttall, da Demokratisk Erhverv havde besøg af ham i maj. Nuttall er hovedarkitekten bag den britiske model for medarbejdereje, der gjorde det ikke bare muligt, men attraktivt for ejerledere at sælge deres virksomhed til medarbejderne. Og selvom Nuttall ville være fortaler for en model for medarbejdereje uanset hvor og hvornår, så mener han at der er særligt gode forudsætninger lige nu i Danmark.

 ”Jeg havde måske troet, at millennial-generationen (personer der i dag er mellem 27 og 43), ville være mindre klar på ideen om medarbejdereje, men det modsatte har vist sig. Yngre generationer er særligt tiltrukket af medarbejderejede virksomheder som arbejdspladser, fordi de ønsker formål i deres arbejdsliv – og medarbejderejede virksomheder er formålsdrevne,” siger Graeme Nuttall.

Samtidig undrer Nuttall sig over, at vi ikke i Danmark har flere medarbejderejede virksomheder. Danmark er nemlig – på trods af sin andels- historie og identitet – et af de lande, hvor færrest af virksomhederne er ejet af medarbejderne.

Brug for kendskab og en klar model

”Det kræver to ting: At man udbreder kendskabet til, at medarbejdereje er en fantastisk succesfuld måde at drive virksomhed på, og at man udbreder kendskabet til, hvordan man gør det. Når man har det på plads, og erhvervslivet forstår de to elementer, så er jeg sikker på, at I vil se, at virksomhederne vil benytte sig af muligheden.”

Med den nye politiske aftale får danske virksomheder en reel og god mulighed for at overgå til medarbejdereje.

Fakta om ejerskifte til medarbejdereje

● Undersøgelser viser, at de medarbejderejede virksomheder er 2-4 pct. mere produktive end øvrige virksomheder

● I UK har de i løbet af få år med en lignende model skabt 2000 medarbejdede virksomheder med over 300.000 ansatte.

● Flere undersøgelser og erfaringerne fra UK peger på flere positive gevinster ved medarbejdereje og skifte til medarbejdereje. Udover produktivitetsforbedringer gælder det trivsel, investeringer og samfundsbidrag.