Explainer – Hvad betyder aftalen om demokratiske virksomheder? Og hvad sker der nu?

Den 1. december 2023 blev samtlige partier på Christiansborg enige om at styrke vilkårene for demokratiske virksomheder i Danmark. Med aftalen søsættes en række initiativer, der skal udbrede kendskab om demokratisk erhverv, fjerne barrierer og gøre det nemmere at etablere nye demokratiske virksomheder.

I denne explainer kan du læse om den længe ventede aftale, og så kan du få indblik i det lovforslag, der baner vejen for afgørende elementer i aftalen om demokratiske virksomheder. Lovforslaget er netop er sendt i åben høring, og det kan du være med til at påvirke.

Derfor er der brug for en politisk aftale

Andel, Nykredit (Forenet Kredit), Coop, Thise Mejeri og Tryghedsgruppen. Det er blot en håndfuld af de i alt cirka 20.000 demokratiske virksomheder her til lands, der har det til fælles, at de er forbruger-, producent-, forenings- eller medarbejderejede. I dag står de for cirka 10 procent af den samlede danske økonomi og går under fællesbetegnelsen demokratiske virksomheder. 

På trods af den stærke tradition for demokratiske virksomheder og medejerskab i Danmark, lider sektoren under ulige, utidssvarende rammevilkår samt manglende kendskab til ejerformen i befolkningen og blandt rådgivere. Det konkluderede en ekspertarbejdsgruppe i sommeren 2022. 

Den politiske aftale får stor betydning for demokratiske virksomheder

Med den politiske aftale fra december 2023 bliver der taget et vigtigt skridt mod at løse de udfordringer, som nuværende demokratiske virksomheder møder, alt imens vi forbedrer mulighederne for, at nye demokratiske virksomheder kan opstå i fremtiden. 

Tre nedslag: Det skal aftalen ændre!
  1. Millioner af danskere får kendskab til medejerskab og handlemuligheder, når store demokratiske virksomheder (som fx Forenet Kredit, Velliv Foreningen, Tryghedsgruppen og LB Foreningen) får lov til at kommunikere med deres medlemmer
  2. Danmark får mulighed for at komme med på bølgen af nye demokratiske virksomheder, når viden, kendskab og finansieringsmuligheder forbedres blandt rådgivere, i erhvervsfremmesystemet, banker, fonde og uddannelsessystemet
  3. Det gøres nemmere at omdanne og stifte nye demokratiske virksomheder. Det bliver blandt andet nemmere for borgere at overtage lukningstruede virksomheder i landdistrikterne.

Lovforslaget skal bane vej for vigtige tiltag

Den politiske aftale består af 11 forskellige initiativer, hvoraf cirka halvdelen kræver lovændringer. Lovændringerne indføres via det lovforslag, som Erhvervsstyrelsen sendte i åben høring den 17. januar 2024.

Lovforslaget skal fjerne juridiske barrierer og på en række områder ligestille demokratiske virksomheder med øvrige virksomheder i Danmark. I boksen nedenfor kan du blive klogere på de enkelte ændringer, som lovforslaget baner vej for. Og så kan du også blive klogere på Tænketankens holdning til de enkelte elementer. 

Forstå lovforslaget om demokratiske virksomheder

Ved at trykke på overskrifterne, kan du læse om enkelte delelementer i lovforslaget, hvad de drejer sig om, og hvad tænketankens holdning er til dem.

Hensigten er at gøre det tydeligt for iværksættere, der ønsker at starte en medarbejderejet virksomhed, at de med fordel kan benytte sig af de gænge demokratiske ejerformer forening med begrænset ansvar (f.m.b.a.) og andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.)

Tænketankens holdning
Et fornuftigt forslag, der konkretiserer en praksis, der allerede eksisterer, men som kan fjerne unødvendig usikkerhed for iværksættere, der ønsker at etablere en medarbejderejet virksomhed.

Hensigten er at gøre det nemmere for demokratiske virksomheder (f.m.b.a. og a.m.b.a.) at få investeringer ind udefra. Konkret foreslås det at indføre en ny mulighed for, at op til 30 pct. af deltagerne kan være passive (investerende) deltagere.

Tænketankens holdning
Det er vigtigt, at det gøres nemmere for særligt nystartede demokratiske virksomheder, at de kan få investeringer ind udefra. Det er vigtigt skridt fremad, men som kan blive endnu bedre. I det nuværende forslag står der, at ”Investerende medlemmer må højst udgøre 30 pct. af den samlede deltagerkreds”. Hvis der i en given demokratisk virksomhed er 6 ejere (fx producenter eller medarbejdere) så står virksomheden i en situation, hvor der kun er plads til omtrent 3 ”investerende medlemmer” – også selvom flere hundrede mennesker gerne vil investere mindre beløb i det givne selskab.

Man kunne med fordel ændre teksten således, at ”investerende medlemmer tilsammen højst må råde over 30 pct. af de samlede stemmerettigheder”. Dermed kan mindre nystartede, demokratiske virksomheder igangsætte crowfunding kampagner, hvor lokale borgere eller andre kan blive passive medlemmer via mindre tilskud. Når de passive medlemmer udelukkende kan udgøre 30 pct af den samlede mængde stemmerettigheder, så går det ikke udover det demokratiske ejerskab.

Hensigten er, at virksomheder med begrænset ansvar fremadrettet kan sikre, at formuen bliver i virksomheden gennem aktivsikring. Aktivsikring indebærer, at virksomheden skal henlægge en bestemt procentdel af virksomhedens overskud og/eller formue til en bunden reserve til gavn for virksomhedens formål. Aktivsikringen indebærer desuden, at virksomheden bliver underlagt et tilsyn, hvor der føres tilsyn med den bundne reserve og vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden.

Tænketankens holdning
Initiativet kan være med til at sikre det demokratiske ejerskab og den demokratiske vilje i selskaber. Et godt forslag, som kunne præciseres, så der gives mulighed for, at den bundne reserve under visse omstændigheder vil kunne bruges til at dække underskud.

Hensigten er at gøre det muligt for anparts- eller aktieselskab at omdanne sig til et andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.). Med andre ord handler det om at sikre at virksomheder med andre ejerskabsformer kan overgå til demokratisk ejerskab.

Tænketanken holdning

Det er et vigtigt skridt både for at sikre ligestilling ejerformerne imellem, men også for at sikre, at den demokratiske ejerform kan vælges til eller bruges som et redskab til fx at omdanne lukningstruet erhvervs i landdistrikterne (fx biograf, købmand eller campingplads) til et borgerejet, demokratisk foretagende. Netop fordi det handler om ligestilling, stiller tænketanken sig kritisk overfor, at der i lovforslaget indføres en såkaldt ”solnedgangsklausul”, der indebærer, at muligheden ikke vil være permanent, men kun vil tilbydes i to år. Vi mener selvfølgelig, at muligheden skal være permanent.

Hensigten er at fjerne juridiske barrierer, så visse finansielle, demokratiske virksomheder får mulighed for at at kommunikere med deres medlemmer om medlemsforhold, det demokratiske formål, de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, og gøre medlemmerne opmærksomme på, hvordan de kan gøre brug af medlemskabet.

Teknisk set handler det om at indføre præciseringer i lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed, så der kan videregives kundeoplysninger imellem den finansielle virksomhed eller forsikringsselskabet til dens demokratiske ejervirksomhed eller forening, så kunden kan gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettigheder.

Tænketankens holdning
Forslaget kan med den rette implementering og ordlyd få stor betydning for særligt danskernes kendskab til demokratiske virksomheder og til deres rolle og handlemuligheder i erhvervsdemokratiet. Det kræver dog, at lovændringen sikrer, at de rette data kan udveksles og, at det gøres tilstrækkeligt klart for virksomhederne, at forslaget åbner op for en bredere kommunikation om medlemsrettigheder, formålet med det demokratiske ejerskab, aktiviteterne i medlemsdemokratiet, almennyttige aktiviteter og medlemmernes handlemuligheder.  

Hvad sker der nu, og hvad kan du gøre?

Tænketanken har afholdt møder med relevante dele af centraladministrationen og en række interessenter på høringslisten, og vi forbereder nu vores eget høringssvar. Der er lige nu kun tale om et lovforslag, og det kan stadig ændres som følge af høringen. I sidste ende skal Folketingets partier behandle lovforslaget i Folketingssalen.

Det er i øvrigt vigtigt at bemærke, at lovforslaget ikke vedrører kendskabsinitiativer rettet mod erhvervsfremmeområdet og heller ikke udvalget om god ledelse i demokratiske virksomheder. Disse initiativer bliver iværksat sideløbende i løbet af 2024, og Tænketanken er ligeledes i dialog med embedsværket om disse initiativer.

Der er deadline for høringssvar torsdag den 14. februar, og forslaget fremsættes i Folketingssalen til marts.

Vi håber naturligvis, at demokratiske virksomheder vil bidrage med input, og at de vil lave egne høringssvar. Vi koordinerer selvfølgelig med andre organisationer fra Ekspertarbejdsgruppen – herunder Kooperationen, som også har lavet en gennemgang af lovforslaget.

Relaterede opslag: