Søg
Close this search box.

Ny rapport: Hvor er de unge i medlemsdemokratiet?

Undersøgelsen viser, at unge har lavt kendskab til demokratiske virksomheder, og at de engagerer sig i markant mindre grad i medlemsdemokratiet end ældre generationer. Hvis demokratiske virksomheder skal lykkes med at få unge med ombord, kræver det en særlig indsats.

Foto:: TalentLAB, 2023

Tre pointer fra rapporten

De unge har manglende kendskab til demokratiske virksomheder og muligheden for deltagelse. Fx kender 65 procent af unge mellem 18-39 år ikke til deres medlemskab af demokratisk virksomheder.

De unge har endnu mere begrænset tid end tidligere

Demokratiske virksomheder er ofte alt for orienterede mod det formelle demokratiske engagement: Møder, repræsentantskaber, generalforsamlinger, kandidatur osv.

Næsten alle danskere er medejer af en eller flere demokratiske virksomheder. Som medejer kan man deltage, stille op til bestyrelser, råd og repræsentantskaber samt få demokratisk indflydelse på vigtige samfundsforhold. Men det er bestemt ikke alle, der kender til mulighederne eller benytter sig af dem. Det gælder særligt unge.

Undersøgelsen viser nemlig, at de unge halter markant bagefter de ældre generationer, når det kommer til engagement i medlemsdemokratiet, men også i forhold til kendskab til (og viden om) den særlige ejer- og styreform. 

"Undersøgelsen viser, at der er dobbelt så stor sandsynlighed for at møde en over 60 år end en under 40 år til en generalforsamling i en demokratisk virksomhed."

Undersøgelsens datagrundlag baserer sig på en repræsentativ befolkningsundersøgelse samt et survey blandt mere end 350 demokratiske virksomheder.

En af undersøgelsens pointer er, at mange demokratiske virksomheders kommunikation til – og forsøg på engagering af – unge under 40 ikke rammer hensigtsmæssigt. Det kommer fx til udtryk, når demokratiske virksomheder prioriterer udvikling af digital kommunikation lavt, mens den yngre målgruppe efterspørger mere af det.

Undersøgelsen er lavet i regi af projektet Demokratisk TalentLAB, der skal klæde de unge på til at engagere sig i demokratiske virksomheders beslutningsorganer og dermed sikre et bæredygtigt generationsskifte i de virksomheder, vi ejer sammen.

Video og lyd om udgivelsen