faglige netværk i tænketanken demokratisk erhverv​

Som medlem af Tænketanken Demokratisk Erhverv får I adgang til faglige netværk, der samler ledere og nøglepersoner fra demokratiske virksomheder i fortrolige rum til sparring, erfaringsudveksling og fælles refleksion. Netværkene er en central del af medlemskabet og skabt for at understøtte jeres arbejde i praksis.​

Hvorfor netværk i Tænketanken?

Demokratiske virksomheder står ofte med særlige ledelses-, styrings- og organisationsmæssige udfordringer, som adskiller sig fra dem, man møder i investor- eller ejerledede virksomheder. Det gælder blandt andet samspillet mellem ledelse, bestyrelse, repræsentantskab og medlemmer, foruden balancen mellem professionalisering og demokratisk forankring.

Tænketankens medlemsnetværk er etableret for at skabe rum, hvor disse udfordringer kan drøftes med andre, der kender kompleksiteten indefra. Netværkene er ikke konsulentforløb og ikke åbne konferencer, men fortrolige faglige fællesskaber, hvor medlemmerne bidrager aktivt og lærer af hinanden.

Hvad kendetegner vores faglige netværk?

  • Fortrolige faglige rum. Netværkene foregår i fortrolige rammer, der giver plads til åbne og ærlige drøftelser. Her kan I dele erfaringer og dilemmaer og få sparring på det ledelses- og udviklingsarbejde, der er særligt for demokratiske virksomheder.
  • Praksisnær videndeling. Fokus er på konkrete erfaringer, løsninger og udfordringer fra hverdagen i demokratiske virksomheder, så vi kan inspirere hinanden og blive klogere.
  • Fagfæller med samme udfordringer. De forskellige netværk er målrettet bestemte roller og funktioner, så dialogen og indholdet bliver relevant og vedkommende.
  • En del af medlemskabet. Deltagelse i netværkene er gratis for Tænketankens medlemmer og kræver ingen særskilt deltagerbetaling.

Netværk for direktører

Der afholdes minimum 2 møder i netværket årligt.

Netværk for direktører er for jer, der har det daglige ledelsesansvar i demokratiske virksomheder. Som direktør står I i krydsfeltet mellem forretning, strategi og medlemsdemokrati og har ansvaret for en organisation med mange interessenter og et aktivt ejerskab.

Netværket er et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor direktører fra Tænketankens medlemsvirksomheder kan dele erfaringer, drøfte ledelsesmæssige dilemmaer og få sparring på de udfordringer, der kendetegner direktørrollen i demokratisk ejede virksomheder.

På møderne arbejder vi med konkrete udfordringer og cases fra deltagernes hverdag, vi inviterer faglige oplæg fra eksterne eksperter ind, deler og drøfter den nyeste viden fra Tænketanken. Fokus er på ledelse i praksis, strategiske valg og samspillet mellem direktion, bestyrelse og medlemsdemokrati.

Eksempler på afholdte møder i netværket:

  • Gør medlemsdemokratiet til en fordel, når krisen kradser?

  • Governance i demokratiske selskaber

  • Sammenhængen mellem det demokratiske ejerskab og den kommercielle forretning

  • Sådan kan en levende ejerskabspolitik styrke både demokrati og forretning

Netværk for bestyrelsesledere

Netværk for bestyrelsesledere

Der afholdes minimum 2 møder i netværket årligt.

Netværk for bestyrelsesledere er for jer, der er valgt til at lede bestyrelsesarbejdet i demokratiske virksomheder. I jeres arbejde sætter I retning, håndterer forskellige interesser og sikrer habilitet i et felt, hvor ejerskab, repræsentation og medlemsdemokrati er en aktiv del af hverdagen.

Netværket er et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor bestyrelsesledere fra Tænketankens medlemsvirksomheder har plads til faglig fordybelse, erfaringsudveksling og refleksion med afsæt i de vilkår, der kendetegner bestyrelsesledelse i demokratisk ejede virksomheder.

På møderne drøfter vi konkrete cases, dilemmaer og løsninger fra deltagerne, lader os inspirere af faglige oplæg fra eksterne eksperter og deler ny viden og perspektiver fra Tænketanken.

Eksempler på afholdte møder i netværket:

  • Et effektivt repræsentantskab – bliv klogere på, hvordan jeres repræsentantskab kan blive endnu stærkere i praksis

  • Dialog med forpersonen for Udvalget for god ledelse i demokratiske virksomheder – hvad skal der til, for at ledelse i en demokratisk virksomhed lykkes?

  • Et levende medlemsdemokrati

  • Kompetencesikring i bestyrelsen

Netværk for medlemsdemokrati

Der afholdes minimum 2 møder i netværket årligt.

Netværk for medlemsdemokrati samler jer, der arbejder professionelt med medlemsdemokrati, medlemsadministration og service, understøttelse af repræsentantskab eller bestyrelse, medlemskommunikation m.m.

Netværket er et fortroligt og trygt rum, hvor både succeser og dilemmaer kan deles. Her er plads til faglig fordybelse, erfaringsudveksling og fælles refleksion med afsæt i jeres hverdag, udfordringer, erfaringer og værktøjer.

Møderne tager oftest afsæt i konkrete cases fra deltagerne, men kan også indeholde eksterne faglige oplæg med dialog og fælles refleksion eller oplæg fra Tænketanken, der er særligt relevant for netværkværket.

Tidligere overskrifter fra møderne i netværket:

  • Ejerskabspolitik fra idé til implementering; sådan skaber den værdi i proces og praksis for både medlemmer og organisation
  • Kan medlemsdemokratiet være nøglen til en stærk og meningsfuld ESG-strategi?

  • Balancen mellem formelle krav, demokratiske idealer og organisatorisk virkelighed

  • Sådan navigerer vi den digitale medlemsdebat

  • Er kandidattest vejen til et stærkere medlemsdemokrati?

Netværk for yngre medlemsvalgte

Netværket gennemføres i både Aarhus og København og samler deltagere fra Tænketankens medlemsvirksomheder på tværs af brancher og organisationsformer. Netværket mødes 9 gange fordelt over et år.

Netværk for yngre medlemsvalgte er Tænketankens årlige uddannelses- og netværksprogram for medlemsvalgte under 40 år, der sidder i bestyrelser, repræsentantskaber eller andre beslutningsorganer i demokratiske virksomheder.

Som yngre medlemsvalgt står man ofte med et stort ansvar tidligt i sit virke og med behov for både rolleforståelse, konkrete værktøjer og et stærkt netværk. Netværket er et fortroligt og engagerende læringsrum, hvor deltagerne kan opbygge kompetencer, dele erfaringer og udvikle sig sammen med andre i samme situation.

Forløbet strækker sig over ni møder og kombinerer faglige oplæg, erfaringsudveksling og fælles refleksion. Møderne tager afsæt i deltagernes praksis og giver en solid værktøjskasse til arbejdet i demokratiske beslutningsorganer. For dem, der ønsker at bruge forløbet som en samlet uddannelse, er der mulighed for at gå til eksamen ved afslutningen.

Udvalgte temaer for årets møder:

  • Bestyrelsens opgaver og ansvar

  • Vejen til bestyrelseslokalet

  • Økonomiforståelse

  • Konflikthåndtering

  • Mod og evne til at tage ordet

"Netværket giver mig konkrete ideer til, hvordan vi kan omsætte demokratiske principper til praksis i hverdagen. Samtidig er dialogen og erfaringsudvekslingen på møderne med til, at jeg altid går derfra med inspiration til, hvordan vi kan engagere andelshaverne endnu mere og skabe et stærkere fællesskab." - om Netværk for medlemsdemokrati
Michael Lyhne
Innovationschef hos Thy-Mors Energi
"Det er en fornøjelse at deltage i netværket, som giver mig nye indsigter og gode kontakter i andre medlemsdemokratiske virksomheder. Vi har fokus på relevante, tværgående udfordringer og deler konkrete, praktiske erfaringer med hinanden. På den måde bidrager netværket direkte til udvikling og konkret inspiration i min egen forening. Et værdifuldt sted at blive inspireret, dele viden og blive klogere." - om Netværk for medlemsdemokrati
Thea Storm Pedersen
Pressechef i Danske Vandværker
”Jeg synes jeg har fået enormt meget ud af netværket - især, når vi har været på de her uddannelsesdage, hvor vi har siddet fysisk sammen og snakket om dilemmaer, udfordringer og kunne sparre med hinanden. Det er virkelig inspirerende og givende, at høre, hvordan de andre har løst udfordringer, og hvordan, de har tænkt sig at løse dem i fremtiden.” - om Netværk for medlemsdemokrati
Puk Duerlund Falkenberg
Bestyrelsesmedlem i Havnelev Vandværk

Er du i tvivl om, hvilket netværk, der passer til dig eller din kollega, så kontakt gerne Irene Veje Rønsbo, Teamchef for medlemmer og netværk på mail: irene@demokratiskerhverv.dk eller på tlf.: 4411 0192