Af Iben Alminde, Tænketanken Demokratisk Erhverv
En februardag i en iskold forelæsningssal på Yale University i USA åbnede forfatter og vicedirektør Andreas Pinstrups øjne. Det var i perioden 2013-2014, hvor man for alvor var begyndt at tale om, at demokratiet var i krise.
Og så sad han der til forelæsning om demokrati med en international stjerneforsker på den anden side af jorden, da snakken faldt på erhvervsdemokratiske virksomheder, og hvordan de er særligt stærke i Danmark.
”Jeg var skeptisk og tænkte at det var noget, der hørte fortiden til. Men forelæseren fik overbevist mig om, at der var noget jeg ikke vidste. Det blev jeg vildt bidt af, så jeg begyndte at grave,” siger Andreas Pinstrup om oplevelsen.
”Da jeg først begyndte at beskæftige mig med det, fandt jeg hurtigt ud af, at vi i Danmark simpelthen er verdensmestre i en disciplin, vi nærmest har glemt.”
Nu har han skrevet den første bog i 30 år om demokratiske virksomheder i Danmark. Andelskraft udkom i sidste uge på Gads Forlag, og i den beskriver Andreas Pinstrup på 365 sider, hvordan demokratiske virksomheder kan mobiliser kraften i deres ejerskab og forløse deres potentiale som problemknuser.
Det andelsdemokratiske hus
Andelskraft er ikke blot den nye bogs titel. Det er navnet på den
nye teori, som Andreas Pinstrup fremlægger i bogen. En teori, der både forklarer demokratiske virksomheders succes, og de fald-gruber der er i et demokratisk ejerskab.
Ifølge Pinstrup kræver demokratiske virksomheder nemlig en
balance mellem det, han kalder de tre søjler i det erhvervs-demokratiske hus: Forening, forretning og formål.
Hvis en demokratisk virksomhed ikke har et aktivt ejerskab –
forening – så mister de legitimitet. Hvis ikke den har fungerende forretning, så mister de handlekraft, og hvis den ikke har et klart formål, for så risikerer de at miste deres eksistensberettigelse, ja,
– så styrter huset sammen, mener forfatteren.
”Den ene må ikke overtage de andre, og de skal gerne understøtte hinanden. Og når de gør det, så viser historien og forskningen, at så kan de være både en forandrings- og en konkurrencemaskine,” siger Andreas Pinstrup.
Hvis der til gengæld er balance imellem de tre, så har de demokratiske virksomheder muligheden for at forløse det særlige potentiale i det demokratiske ejerskab: at mobilisere deres medejerskab til at skabe forandring.
”Jeg håber at bogen giver værktøjerne til, at man i de demokratiske virksomheder kan have kvalificerede styrkede samtaler om governance, medlemsdemokrati og formål på et videnskabeligt grundlag.”
I Andreas Pinstrups øjne er demokratiet i de demokratiske virksomheder ikke til for demokratiet skyld, men et redskab til at mobilisere medlemmernes – altså medejernes – ressourcer.
Behov for engagement
Men hvordan gør man så det? Demokratiet i demokratiske virksomheder er noget andet i demokratiske virksomheder end et politisk demokrati.
”Det er en vigtig indsigt, så vi ikke løber halvhjertet efter højere stemmeprocenter eller taber hastigheden i forretningen, fordi vi fokuserer for meget på procedurer og demokratiske strukturer.”
Alligevel, mener Andreas Pinstrup, er der behov for et større engagement og især kendskab til demokratiske virksomheder i Danmark. Demokratiske virksomheder har ikke været stolte nok af deres ejerskab og måske endda gemt det væk i 90’erne og 00’erne hvor ”ideen om blandingen af økonomi og demokrati var faux pas,” siger han.”Vi har brug for en kulturel og forretningsmæssig oprustning.
En andelsoprustning. Vi skal være bevidste om at mange af de goder vi har, adgang til rent vand, elektricitet i kontakterne, varme, gode fødevarer, de er bygget på andelsbevægelsen, og hvis den forsvinder, så risikerer vi at miste muligheden for at løse de kriser vi står overfor.”