Ejerformen holder de demokratiske banker på måtten, når det gælder at tage et særligt samfundsansvar – det er jo en del af selve deres formålsparagraffer, siger administrerende direktør i Merkur Andelskasse Charlotte Skovgaard
Der er masser af forskelle på de demokratisk ejede banker og de investorejede. Men den vigtigste er
ganske enkelt, hvem ejerne er. Det forklarer Charlotte Skovgaard, administrerende direktør i Merkur
Andelskasse.
Merkur Andelskasse er en af samarbejdspartnerne i den nye rapport Demokratiske banker – en stabil og krisesikker forretning.
Rapporten viser, at de demokratiske banker – i modsætning til de investorejede – i sin tid var bedre rustede til at håndtere finanskrisen i 2008 og derfor kunne holde hånden under dansk økonomi efterfølgende.
”Som andelskasse er jeg super stolt af, at vi er ejet af vores kunder som andelshavere. Det betyder nemlig, at når det går vores andelshavere godt, så går det Merkur godt, og når det går Merkur godt, så går det vores andelshavere godt,” siger Charlotte Skovgaard.
Interessefællesskabet mellem bank og bankkunder – i Merkur Andelskasses tilfælde andelshavere – sikrer nemlig at der ikke opstår et modsætningsforhold mellem griske aktionærers ønske om kortsigtet
profitoptimering og det, som Skovgaard kalder langmodigheden.
”Der er plads til, at man træffer langsigtede beslutninger, og plads til, at det ikke blot er størst muligt
økonomisk afkast, der er det vigtige.”
Flere formål
Rapporten om de demokratiske banker beskæftiger sig specifikt med tiden op til, under og efter finanskrisen. Undersøgelsen viser, at demokratiske banker i kraft af en lavere udlånsprocent i tiden op til
2008 stod bedre og på mere stabile fødder, da finanskrisen skyllede ind over den danske banksektor. Siden da har vi både været igennem en sundhedskrise og en inflations- og forsyningskrise – for slet ikke at nævne klimakrisen. Og her kan der også være et særligt potentiale i de demokratiske banker.
”Det, jeg tror kendetegner os som demokratiske virksomheder, er, at det står meget tydeligt, hvad vi er sat i verden for. Hvis du læser Merkurs formålsparagraf, så står der jo mere eller mindre, at vi skal arbejde for en bedre verden for mennesker, natur og miljø. Og når bølgerne går højt, og når der er kriser, så er det et meget vigtigt værdikompas at have,” siger Charlotte Skovgaard.
Og det er også det, kunderne vælger, når de vælger Merkur, forklarer Charlotte Skovgaard: Værdierne og
det demokratiske ejerskab. Hun sammenligner det med små lokale banker, som har til formål at styrke
lokalsamfundet. Her kan et krystalklart formål være et styringsværktøj, som der kommer særligt til sin ret når der er corona, krig eller økonomisk krise, og som måske er selve årsagen til, at demokratiske banker klarer sig så godt, som undersøgelsen viser, at de gør.
”Vi skal ikke lave kæmpe overskud. Vi skal sikre os, at vi er tro mod, at vi vil gøre noget godt for verden, og derfor accepterer vores kunder og vores investorer også, at vi laver et lidt mindre afkast – og et stabilt afkast. Hvis det lige pludseligt bliver smart at lave spekulative ejendomsforretninger, jamen så kan vi jo ikke det.”
Kendskabet skal udbredes
Men for at det særlige krisehåndteringspotentiale i demokratiske banker forløses, kræver det ikke blot, at
bankkunderne vælger demokratiske banker. Det kræver også, at myndighederne tager hensyn til
forskellene i ejerformerne, mener Charlotte Skovgaard:
”Hvis vi virkelig gerne vil have en mangfoldighed af pengeinstitutter, så skal man sørge for at alle er stillet
lige, med alle deres grundlæggende karakteristika. Vi skal ikke begunstiges, vi skal bare heller ikke have
unødige begrænsninger.”
Og her kan manglende kendskab være en begrænsning, der fører til, at demokratiske pengeinstitutter
overses eller trædes under fode, forklarer Skovgaard.
”Det er klart, det er svært at være en selskabsstruktur, hvor der kun er fire tilbage (andelskasser i Danmark red.), fordi det bliver alt andet lige sværere at være sikre på om en eller anden regel også gælder for os,” siger hun:
”Jo større kendskab der er til et givent område – det kan være fra myndighedernes side eller det kan
være fra Finanstilsynets side, jo nemmere er det jo også at føle sig forstået.”