Hvis ikke, demokratiske virksomheder er hurtige til at udnytte den nye lovgivning, risikerer vi, at den går i glemmebogen, advarer Bertel Haarder, politisk koryfæ og andelsdemokrat
Bertel Haarder (V), der i denne måned rundede et skarpt hjørne, da han kunne fejre sin 80-års fødselsdag, er ikke blot en af vores længst siddende folketingspolitikere med 42 år i Folketinget og 22 år som minister. Han er også en andelsdemokrat til benet. Det var i sin tid Bertel Haarder, der stod for at stille et forslag udenom den daværende S-regering om demokratiske virksomheder. Det, der i forsommeren endte med at blive bredt vedtaget i Folketinget, som en lovpakke med bedre vilkår for demokratiske virksomheder.
Derfor har vi spurgt Haarder til råds. For nu har vi haft en lang sommer til at sole os i en række politiske resultater, og tiden er inde til at følge op for at sikre, at den nye lovgivning om forbedrede vilkår for demokratiske virksomheder og den nye aftale om ligestillingen af skattevilkår ved generationsskifte til medarbejdereje også resulterer i – ja, bedre vilkår for demokratiske virksomheder og flere medarbejderejede virksomheder i Danmark.
”Efter at have læst den lille grønne bog (Medejer af Andreas Pinstrup, analysechef i Tænketanken Demokratisk Erhverv red.) med stor interesse blev jeg klar over, at hele andelsbevægelsen er gået i stå på den måde, at vi har en masse gamle andelsforetagener og demokratiske virksomheder, men der opstår ikke nye,” siger Bertel Haarder og fortsætter:
”Der opstår flere nye i USA, Spanien og Italien – og især i Sverige. Det kan vi ikke have siddende på os. Det er Danmark, der er hjemland for den fornemme andelstradition.”
Lovgivningen skal bruges
”Jeg har så tit oplevet, at folk tror at ordene skaber, hvad de nævner. Og det er altså kun i Bibelen, at de gør det. I det virkelige liv kan ord forsvinde så let som sne, der faldt i fjor,” siger Bertel Haarder med en af sine mange sprogblomster, og sætter på den måde ord og billede på hans største bekymring for det videre arbejde med den nye lovgivning: At den ikke bliver til andet end tekst på papir.
For at undgå dette, gælder det om, at lovgivningen om demokratiske virksomheder tages i brug i virksomhederne. På den måde spiller de demokratiske virksomheder selv en rolle i at udnytte de muligheder, den nye lovgivning giver. Det gælder f.eks. muligheden for mere og mere direkte medlemskommunikation. Og det kan kun gå for langsomt, mener Haarder:
”Man risikerer at ændringerne går i glemmebogen. Det ville jo være kedeligt, når nu man tænker på, hvor mange kræfter, der er brugt på det. Det har jeg set så tit.”
Øvelsen er altså også, ifølge Bertel Haarder, at lovgivningen hurtigt tages i brug, så virksomhederne opdager eventuelle mangler eller forhindringer – og kan nå, at gøre embedsværket opmærksomt på det allerede i implementeringsfasen:
”Det gælder om, at hvis der er nogen, der støder ind i uforudsete hindringer, det kunne være i den offentlige administration eller i andre led, så gælder det om, at det kommer frem i lyset.”
Gentagelse fremmer
Det er generelt vigtigt, at der bliver kommunikeret og oplyst så meget som muligt om de muligheder, den nye lovgivning giver, mener Bertel Haarder. Det er nu, der skal skabes momentum. Og oplysningen skal ikke blot hurtigt i gang, den skal også være vedholdende:
”Jeg har den erfaring, at ting skal som regel gentages fem eller ti gange, før at nogen lægger mærke til det,” siger Bertel Haarder.
Han understreger, at oplysning om den nye lovgivning og om de fremtidige (fra primo 2026) muligheder for generationsskifte til medarbejdereje er afgørende – og den udfordring må ikke undervurderes, siger Bertel Haarder:
”Det bliver en vanskelig opgave, for hele det område er i den grad præget af tradition og nedarvede forventninger. Derfor er det så vigtigt at hele rådgiverbranchen bliver opmærksomme på det.”
Bertel Haarder kunne altså ikke sige det tydeligere: Vi står overfor en stor opgave, og må ikke hvile på laurbærrene.
”Jeg synes, vi skylder Tænketanken Demokratisk erhverv stor tak for at have forsket i området, og dernæst for at have engageret først mig og dernæst alle partier i den gode sag. Men der skal følges op. Det er lykkedes at få toppen af samfundet til at reagere, men nu kommer der en vanskeligere opgave: At få budskaberne ud til masser af virksomheder, deres ejere, de advokater, der rådgiver dem og så videre.”