Søg
Close this search box.

Rapport: Danmarks demokratiske pengeinstitutter

I denne publikation undersøger vi Danmarks demokratiske pengeinstitutter, hvor man som kunde og/eller medlem har indflydelse på drift og udvikling. Vi definerer, hvad der kan betegnes som demokratiske pengeinstitutter, vi beskriver typer og kendetegn, kortlægger deres omfang i Danmark, og beskriver den nuværende udvikling mod en mindre mangfoldig banksektor og særlige udfordringer for de demokratiske pengeinstitutter.

I denne publikation undersøger vi Danmarks demokratiske pengeinstitutter, hvor man som kunde og/eller medlem har indflydelse på drift og udvikling. Vi definerer, hvad der kan betegnes som demokratiske pengeinstitutter, vi beskriver typer og kendetegn, kortlægger deres omfang i Danmark, og beskriver den nuværende udvikling mod en mindre mangfoldig banksektor og særlige udfordringer for de demokratiske pengeinstitutter.

Fire pointer fra rapporten
  • Demokratiske pengeinstitutter udgør 32 af de 58 danske pengeinstitutter (55 %), når det kommer til antal.
  • Mange af de demokratiske pengeinstitutter er relativt små, og kun syv af de 32 demokratiske pengeinstitutter har mere end 12 milliarder i arbejdende kapital.
  • De demokratiske pengeinstitutter står for 13 % af den arbejdende kapital.
  • Demokratiske pengeinstitutter beskæftiger 5.970 personer fordelt på 5.605 årsværk. Det svarer til 20 % af årsværkene i hele banksektoren.
  • Andelskasser er andelsselskaber, der ejes af andelshaverne og styres efter princippet én
    andelshaver én stemme.
  • De foreningsejede banker er aktieselskaber, der styres af aktionærerne, hvor majoriteten er
    demokratiske foreninger eller virksomheder.
  • Sparekasser er selvejende institutioner og styres af sparekassens garanter med en
    stemmevægt, der afhænger af garantens indskudte garantkapital, dog med et stemmeloft
    efter de første 20.000 indbetalte garantkroner.
  • 13 ud af 16 direktører i demokratiske pengeinstitutter svarer, at de er enige eller meget enige i, at det demokratiske ejerskab og/eller styring af pengeinstituttet har stor indflydelse på forretningen og ligeledes, at det demokratiske ejerskab og/eller styring af pengeinstituttet har stor betydning for kunderne.
  • 27 ud af de 32 demokratiske pengeinstitutter støtter lokale formål eller bredere almennyttige formål. Samfundsbidraget bliver i 27 af de 32 pengeinstitutter tilfælde givet som sponsorater eller almennyttige uddelinger men er oftest også integreret i pengeinstituttets generelle arbejde.
  • Det har stor betydning for pengeinstitutternes forretning, at de er demokratisk ejet
    • 13 ud af 16 direktører i demokratiske pengeinstitutter svarer, at de er enige eller meget enige i, at det demokratiske ejerskab og/eller styring af pengeinstituttet har stor indflydelse på forretningen.
    • Ligeledes svarer 13 ud af 16, at de er enige eller meget enige i, at det demokratiske ejerskab og/eller styring af pengeinstituttet har stor betydning for kunderne.
  • 27 ud af de 32 demokratiske pengeinstitutter støtter lokale formål eller bredere almennyttige formål.
    • Hvor andelskasserne og de foreningsejede pengeinstitutter ofte bidrager til geografisk tværgående samfundsformål (ex. klima, miljø, lønmodtagervilkår eller fællesskabsorienterede boformer), støtter sparekasserne ofte samfundsformål i lokalsamfundet.
    • Samfundsbidraget bliver i 27 af de 32 pengeinstitutter tilfælde givet som sponsorater eller almennyttige uddelinger men er oftest også integreret i pengeinstituttets generelle arbejde.

Centrale figurer fra rapporten