Om Danmarks Demokratiske Virksomheder
Danmarks virksomheder har afgørende indflydelse på samfundets udvikling – på den økonomiske udvikling, antallet af arbejdspladser, danskernes arbejdsliv, den grønne omstilling, osv. Derfor betyder det meget, hvordan virksomhederne ejes, styres og drives.
En type af virksomheder der ofte overses, men som har og historisk har haft stor indflydelse i det danske samfund, er de demokratiske virksomheder. De demokratiske virksomheder er karakteriseret ved, at de er ejet og styret demokratisk af helt almindelige mennesker. I det følgende vil I blive klogere på, hvad en demokratisk virksomhed er og hvad det betyder, når virksomheder ejes og ledes af de mennesker, som er tæt knyttet til virksomhedernes aktiviteter enten som forbrugere, producenter eller medarbejdere.
Hvad er en demokratisk virksomhed?
Der eksisterer mange forskellige modeller for, hvordan virksomheder ejes og styres. Mange større virksomheder ejes af aktionærer, mens andre ejes af en enkelt person. Virksomhederne drives dermed for at skabe det størst mulige overskud og dermed indkomst til ejeren eller afkast til aktionærerne. Demokratiske virksomheder skiller sig ud ved, at det i stedet er kunderne, producenterne eller medarbejderne, der ejer virksomheden og som demokratisk vælger den øverste ledelse blandt medlemmerne. På den måde er demokratiske virksomheder altså ejet og styret af de aktører, der er tæt på virksomhedens aktiviteter – enten fordi de som forbrugere køber deres produkter, fordi de arbejder i virksomheden eller fordi de som producenter sælger deres produkter til virksomheden.
Fra den historiske andelsbevægelse til i dag
De demokratiske virksomheder har rødder i andelsbevægelsen, der i Danmark blomstrede frem fra midten af 1800-tallet. I Thisted blev oprettelsen af den første brugsforening begyndelsen på andelsbevægelsen. Her stiftede lokale forbrugere en brugsforening, som gjorde det muligt at handle billigere ind i fællesskab. På landet var bønderne trætte af, at det var så dyrt at forarbejde mælk, at det kun kunne betale sig, hvis man havde en meget stor mælkeproduktion. Derfor gik bønderne sammen om at stifte fælles andelsmejerier. På den måde kunne selv bønder med mindre landbrug få adgang til de samme faciliteter og ydelser som store landebrug. Ved at gå sammen i demokratiske virksomheder opnåede de altså en markant effektivisering og kvalitetsforøgelse. Omtrent samtidig med, at andelstanken bredte sig på landet, begyndte de gensidige forsikringsselskaber at springe frem. I midten af 1800-tallet var der relativt hyppigt brande, der havde altødelæggende konsekvenser for de mennesker, der blev ramt og mistede alt fra den ene dag til den anden. De gensidige forsikringsselskaber gjorde det muligt at dele omkostningerne ved skader ved, at man løbende betalte et mindre beløb i et fælles forsikringsselskab, der kunne yde økonomisk kompensation, når uheldet var ude. I byerne begyndte byggeforeningerne og siden andelsboligforeningerne at spire frem. Også her var grundprincippet, at man, fremfor at sidde med store omkostninger individuelt, gik sammen i fælles foreninger, der byggede eller købte ejendomme og lejede boliger ud til foreningens medlemmer. Også inden for forsyningsområdet har andelstanken været definerende for, hvordan de virksomheder, som sørger for at vi har adgang til elektricitet, varme og rent vand i vores hjem, fungerer. Eksempelvis er mange af de vandværker, som leverer vand til danskernes hjem, ejet og styret af forbrugerne selv. De demokratiske virksomheder findes altså i mange formater og inden for en bred vifte af brancher. I dag findes der i hvert fald 18.605 demokratiske virksomheder i Danmark og de demokratiske virksomheder står for cirka 8,3 % af danske virksomheders omsætning. Hver 5. privatansatte dansker arbejder i en demokratisk virksomhed. De demokratiske virksomheder har dermed forsat stor betydning for landets økonomi og for danskernes hverdag.i
De har løst fortidens problemer, men hvad med fremtidens?
De demokratiske virksomhedsformer baserer sig på grundprincippet om, at man kan opnå mere i fællesskab. De blev udviklet for at løse samtidens problemer inden for alt fra landbruget og forsikringsbranchen til dagligvarehandel og boligmarkedet. Men kan de erhvervsdemokratiske virksomhedsformer også bidrage til at løse fremtidens samfundsudfordringer? Vi står aktuelt over for historisk store sociale, klimamæssige og økonomiske udfordringer, og der er et behov for, at erhvervslivet tager et større samfundsmæssigt ansvar. Og måske kan de demokratiske virksomhedsformer bidrage til at sikre netop dét.
På den ene side kan de demokratiske virksomhedsformer kritiseres for at være ufleksible og derfor ikke konkurrencedygtige. Den demokratiske struktur betyder netop, at virksomheden skal arbejde inden for det mandat, som den demokratiske ledelse har givet. Det kan tage tid at blive enige om en retning og ofte vil almindelige mennesker, som forbrugerne, måske prioritere anderledes end en virksomhedsdirektør.
På den anden side kan man argumentere for, at demokratiske virksomheder, i hvert fald i teorien, netop pga. at den demokratiske struktur, har et mere langsigtet fokus og tager et større samfundsmæssigt hensyn. Netop fordi man ved at hive almindelige mennesker ind i de øverste beslutningsled også hiver samfundets interesser ind. Bl.a. peger nogle forskere på, at eksempelvis forbrugerejede finansvirksomheder kan antages at være mere forsigtige end andre virksomhedsformerii. Dette bakkes op af et studie fra Holland, som viser, at de forbrugerejede bankinstitutioner klarede sig bedre igennem finanskrisen end de investorejede banker. Dette kan skyldes, at demokratiske virksomheder ikke arbejder ensidigt for at skabe profit for virksomhedens aktionærer eller ejer(e), og derfor træffer mere langsigtede beslutninger og tager færre chancer iii iv. Andre studier peger på, at dette også gør sig gældende i andre sektorer og at demokratiske virksomheder i højere grad kanaliserer værdi tilbage til lokalsamfundene end andre virksomhederv. Og måske skyldes det netop, at det er de mennesker, der bor og lever i lokalsamfundet, der ejer og styrer virksomhederne?
Klimaforandringer og forurening, tab af arbejdspladser, landsbydød, stigende ulighed, digitale monopoler, skatteunddragelse og udenlandske virksomheders overtagelse af vigtig infrastruktur. Det er alle emner, som fremtidens virksomheder skal bidrage sit til at løse. Spørgsmålet er, om erhvervsdemokratiske virksomhedstyper, med sit særlige DNA, kan være med til at løse fremtidens udfordringer, ligesom de har gjort det i fortiden?
Referencer
i Tænketanken Demokratisk Erhverv 2019: ”Danmarks Demokratiske Virksomheder”
ii Thomsen, Steen & Conyon Martin 2012. “Corporate Governance – mechanisms and systems”. Djøf Publishing.
iii Trenden understreges i en nylig opgørelse af europæiske kooperative bankinstitutioner ”Snapshot of European Co-operative Banking 2017” af professor Hans Groeneveld fra School for business and Society ved Tilburg Universitet. Denne undersøgelse ser dog kun på de største forbrugerejede banker og kunne nå et andet resultat var udvalget af banker et andet.
iv Groeneveld 2017, “European co-operative banks in 2016: a concise assessment”. Tilburg University.
v Co-op, “Measuring the Social and Economic Impact of Food Co-ops”
Tænketanken Demokratisk Erhverv arbejder for at fremme og forene demokratiske virksomheder, så dansk erhvervsliv understøtter et involverende demokrati og bliver løsningen på samtidens økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer. Det gør vi ved at producere viden, deltage i den offentlige debat og ved at skabe netværk i den erhvervsdemokratiske sektor.