Tre konklusioner fra rapporten
Demokratiske banker formåede at holde et stabilt udlån hen over 2008 og de efterfølgende år, mens de investorejede både havde en kraftig stigning i udlån op til 2008 – og derefter et kraftigt fald.
De demokratiske pengeinstitutter havde mindre indlånsunderskud og lavere gearing op til i 2008, og som følge af det havde de også lavere overskud op til finanskrisen – men de havde også lavere tab i form af årlige nedskrivningsprocenter efter finanskrisen.
Man kunne foranlediges til tro, at den lavere risikovillighed op til finanskrisen gjorde de demokratiske pengeinstitutter mindre relevante. Det har ikke været tilfældet. Tvært imod viser undersøgelsen, at de har taget markedsandele i 10 år efter finanskrisen.
Vi har sågar set, at de har vundet kunder i den seneste årrække – selv efter finanskrisen er holdt op med at spøge.
Demokratiske banker fortsatte med at låne penge ud efter finanskrisen i 2008, mens investorejede banker lukkede pengekassen. Det viser ny rapport fra Tænketanken Demokratisk Erhverv
I tiden efter finanskrisen faldt investorejede bankers udlån voldsomt. De havde op til krisen haft en kraftig udlånsvækst, som viste sig uholdbar, og det efterfølgende fald i udlån betød, at det for mange danskere blev sværere at få adgang til lån til forbrug, bolig eller finansiering af deres virksomhed.
Demokratiske banker var til gengæld mere forsigtige, og den forsigtighed betød, at demokratiske banker kunne fortsætte med at låne penge ud i årene efter 2008 og på den måde holde hånden under den danske økonomi. Det viser en ny rapport fra Tænketanken Demokratisk Erhverv, som skaber viden om Danmarks demokratiske virksomheder.
”Vores fund peger på, at demokratiske banker har bidraget til at mindske effekten af finanskrisen ved at opretholde deres udlånsaktiviteter,” siger Troels Mandøe Glæsner, seniorøkonom ved Tænketanken Demokratisk Erhverv og rapportens hovedforfatter.
Så kunne man jo foranlediges til at tro, at demokratiske bankers forsigtighed op til 2008 betyder, at bankerne er en dårligere forretning sammenlignet med investorejede banker – men det er ikke tilfældet ifølge rapporten.
Forsigtigheden er derimod et tegn på, at demokratiske banker driver deres bank med andre formål end investorejede banker.
”Demokratiske banker har ikke til opgave at tjene penge nu og her, men at servicere kunderne og passe på dem – netop fordi de er bankens medejere,” siger Jens Jonatan Steen, administrerende direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv.
Demokratiske banker er bl.a. banker, andelskasser og sparekasser, som styres af en demokratisk forsamling tilnærmelsesvist efter princippet ’ét medlem, én stemme’, eller hvor ejerskabet kan føres tilbage til denne demokratiske forsamling. Eksempler på demokratiske banker er Nykredit (via Forenet Kredit), Arbejdernes Landsbank, Merkur Andelskasse og Dragsholm Sparekasse.