Event:

Konference: Grøn og demokratisk erhvervsudvikling i landdistrikterne

Nu har du chancen for at blive klogere på, hvordan man kan koble den grønne omstilling med demokratisk ejerskab og skabe ny erhvervsudvikling i landdistrikterne. I fællesskab inviterer Landdistrikternes Fællesråd og Tænketanken Demokratisk Erhverv nemlig til en konference om grøn og demokratisk erhvervsudvikling.

Vi står på tærsklen til at igangsætte en omfattende omstilling af vores samfund. En bindende klimalov er vedtaget, og for de danske landdistrikter rummer omstillingen til en grønnere og mere bæredygtig samfundsmodel muligheder for at skabe ny erhvervsudvikling på landet. Det er helt afgørende, at den fremtidige erhvervsudvikling udtænkes og forbliver lokalt, så den kommer landdistrikterne til gode. Formår vi at koble innovative idéer målrettet den grønne omstilling med en lokal forankring og lokalt ejerskab, kan det skabe en helt ny bølge af erhvervsudvikling på landet – og vi kan nå vores klimamål.

I løbet af konferencen vil du møde grønne, demokratiske virksomheder, høre rådgivere og fagpersoners råd til etableringen af demokratiske virksomheder og kunne deltage i debatten om, hvordan vi omsætter den grønne omstilling til nye erhvervsmuligheder på landet.

Nogle af de oplægsholdere, der allerede er på plads, er advokat Helena Reumert Gjerding, der vil berette om, hvordan man juridisk bygger en demokratisk virksomhed op – herunder sikrer beslutningskompetencen. Derudover vil direktør ved Ærø Turist & Erhverv Chris Hammeken fortælle om lokale fællesskaber og demokratisk ejerskab af foreninger.

Ordet bliver også givet til en række demokratiske virksomheder blandt andet analysebureauet Analyse & Tal som er fuld partnerejet og arbejder fra kontorer i Aarhus, København og Oslo. Også det lokale energiprojekt Sol over Brenderup, som har finansieret deres solcellepark gennem bl.a. folkeaktier og det lokale erhvervsliv.

Programmet er fortsat under udarbejdelse og vil blive offentliggjort snarest.


Vært

Tænketanken Demokratisk Erhverv

Medværter

Landdistrikternes Fællesråd (LF)

Dato

24 aug 2021

Tid

10:00 - 15:00

Sted

Vejle

Oplægsholdere

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email

Arrangementet begynder om: