Demokratisk eftermiddag med Demokratisk TalentLab X Talerskolen RøstI medlemsdemokratiet er stemmen det bedste redskab til at få indflydelse. Derfor er det vigtigt at føle sig selvsikker og rustet til at bruge sin stemme og tage ordet – både i hverdagen og til større forsamlinger.
Vil du styrke din evne og dit mod til at tage ordet? Og lære at håndtere nervøsitet? Så kom med, når talerskolen Røst guider os alle gennem en kort workshop om at mærke og finde sit ståsted.
Denne demokratiske eftermiddag er for alle – hvad end du har holdt tale mange gange eller ikke har taget ordet endnu. Inden workshoppen vil der være et kort oplæg om mulighederne i Demokratisk TalentLab, og efter workshoppen vil der være vegetarisk fællesspisning og mulighed for at tale med andre deltagere. Du kan komme alene eller tage en ven med.
Kort om Røst
Røst er en talerskole og en talerfestival, der har til formål at styrke unges mod og evner til at tage ordet. Med den klassiske tale som ramme og metode klæder Røst en generation af unge på til at bruge deres stemme, ytre deres meninger og blande sig i den offentlige samtale.
Røst arbejder på at styrke unges retoriske og demokratiske selvtillid og tilbyder en platform for at få unges stemmer ud. Røst er et samarbejde mellem Vallekilde Højskole og Ungdomsbureauet.
Dato: 11. januar 2024 kl. 16-18 (lokation kommer snart) København