Indlæser Begivenheder

Er kandidattest vejen til et stærkere medlemsdemokrati?

24. april kl. 10:00 - 11:30

Arrangør:

Tænketanken Demokratisk Erhverv

Sted:

Online, Platform TBA

Pris:

Gratis

Tilføj til kalender:

Del på:

Vi kender kandidattest fra medierne op til folketings- regions- og kommunalvalg. Ved at tage stilling til nogle centrale politiske spørgsmål får vi overblik over, hvor godt matchet er mellem vores holdning og kandidaterne. Det kan være en stor hjælp for vælgere, der har svært ved at overskue feltet af kandidater og er i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds.

Som noget nyt har TryghedsGruppen allieret sig med Paqle, som blandt andet laver kandidattest for TV2. For første gang har TryghedsGruppen tilbudt deres medlemmer at tage en kandidattest ved det netop afholdte valg, hvor 22 nordjyske medlemmer kæmpede om 8 pladser i repræsentantskabet.

På dette onlinemøde i Netværk om medlemsdemokrati kan du møde Johannes Nilsson fra TryghedsGruppen, som fortæller om deres erfaringer med kandidattesten. Hvad var baggrunden for initiativet? Hvor mange tog testen? Hvad synes medlemmerne om den? Øgede testen medlemmernes engagement? Hvilke indsigter har svarene givet TryghedsGruppen?

Du kan også møde Jacob Meibom, der har etableret Paqle. Han giver os indblik i, hvad vi kan opnå med en kandidattest, og hvad det kræver af os.
Som medlem af netværket kan du også selv tage TryghedsGruppens kandidattest fra valget i Nordjylland. Dine svar bliver selvfølgelig behandlet anonymt, og som en sidegevinst får vi præsenteret, hvordan netværket forholder sig til spørgsmålene. Du får sendt link til testen i god tid inden mødet.

Program

10:00 – 10:10 Velkommen v Jens Almegaard
10:10 – 10:30 Tryghedsgruppens erfaringer med kandidattesten v. Johannes Nilsson
10:30 – 10:45 Kandidattestens potentiale for demokratiske virksomheder v. Jacob Meibom, Paqle
10:45 – 11:15 Debat
11:15 – 11:30 Afslutning v Jens Almegaard

Tilmelding:

Mødet er for alle, der er med i Netværk om medlemsdemokrati. For yderligere info og tilmelding kontakt jens@demokratiskerhverv.dk