Indlæser Begivenheder

Bestyrelsesuddannelse for demokratiske virksomheder

5. september kl. 09:00 - 18:00

Arrangør:

Tænketanken Demokratisk Erhverv

Sted:

Poul Schmith/Kammeradvokaten, Kalvebod Brygge 32
København V, 1560 Danmark

Pris:

7000 kr. – 12000 kr.

Tilføj til kalender:

Del på:

Er du klar over, hvad det er for et ansvar, du har som bestyrelsesmedlem i en virksomhed, der er ejet af medlemmer eller en forening?

Er du i tvivl om, hvilke opgaver bestyrelse, repræsentantskab og direktion skal tage sig af?

Ved du, hvordan du som medlem af bestyrelsen kan bidrage bedst muligt til værdiskabelsen i virksomheden?

Tænketanken Demokratisk Erhverv og Poul Schmith/Kammeradvokaten tilbyder igen i år et uddannelsesmodul på højeste niveau, der er målrettet bestyrelsesmedlemmer i medlemsejede og andre demokratiske virksomheder. Uddannelsen blev gennemført første gang i 2023 med mere end 30 deltagere, og flere virksomheder har efterlyst en gentagelse. Derfor tilbyder vi nu igen denne succesfulde uddannelse.

Uddannelsesmodulet er tilrettelagt som et supplement til den generelle uddannelse, som virksomhederne tilbyder deres bestyrelsesmedlemmer.

Format og undervisningsteam

Undervisningen er case-baseret og veksler mellem præsentationer og diskussioner i plenum samt drøftelser i mindre grupper. Undervisningen faciliteres af erfarne bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesrådgivere og eksperter inden for god selskabsledelse i demokratiske virksomheder.

Undervisere

Undervisere

Merete Eldrup

Formand for bestyrelsen i Nykredit Holding A/S

Formand for bestyrelsen på Københavns Universitet, Rockwool Fonden og Egmont Fonden.
Merete Eldrup har tidligere været vicedirektør i Energistyreslen, direktør i JP/Politikens Hus og adm. direktør i TV2/Danmark.

Undervisere

Jens Stenbæk

Formand for bestyrelsen i Andel Energi samt formand for professionshøjskolen Absalon

Jens Stenbæk har tidligere været borgmester, regionsrådsformand, næstformand i Danske Regioner og formand for bestyrelsen i PenSam.

Undervisere

Peter Hedegaard Madsen

Advokat og partner hos Poul Schmith/Kammeradvokaten

Er ekspert i selskabsret, fondsret, finansiel regulering og mange forskellige former for erhvervsregulering. Har møderet for Højesteret og betydelig erfaring med at rådgive virksomheder, fonde, foreninger og offentlige myndigheder. Han har bestyrelsesuddannelser fra CBS Executive og INSEAD. Han sidder i firmaets bestyrelse og rådgiver bestyrelser i flere danske virksomheder.

Undervisere

Hanne Marthine Frederiksen

Advokat og partner hos Poul Schmith/Kammeradvokaten

Ekspert i selskabsret, fondsret og compliance, herunder advokatundersøgelser og whistleblowerordninger. Hanne Marthine har møderet for Landsretten, har bestyrelsesuddannelsen fra CBS Executive og sidder i fire bestyrelser.

Undervisere

Flemming Pristed

Rådgiver danske og internationale klienter om den finansielle lovgivning og bæredygtighed (ESG)

Han trækker i sin rådgivning på sin mangeårige erfaring som General Counsel i den finansielle sektor og IT-branchen. Er medforfatter til lærebogen Bæredygtighedsret og gæsteunderviser på Københavns Universitet, Juridisk Fakultet i fagene Bank- og Finansret og Bæredygtighedsret.

Undervisere

Anne Bach Waagstein

Chef for ESG/samfundsansvar og særlige strategiske projekter hos Poul Schmith/Kammeradvokaten

Med reference til direktionen har hun ansvar for firmaets bæredygtigheds- og ESG-arbejde i en kommerciel, rapporteringsmæssig og forandringsledelses-kontekst.

Undervisere

Mike Dranov

Adm. direktør og foreningsdirektør i Coop amba

Mike er desuden bestyrelsesformand i Tænketanken Demokratisk Erhverv.

Undervisere

Jens Jonathan Steen

Adm. Direktør i Tænketanken demokratisk Erhverv

Har tidligere været chef for politik og udvikling på Christiansborg, chefredaktør på et netmedie og stifter af tænketanken Cevea. Han er forfatter til flere bøger og har i mange år været en efterspurgt oplægsholder, underviser og ordstyrer inden for politikudvikling, sproglig italesættelse og demokrati. Desuden er han ekspert i governance i demokratisk virksomhed, repræsentativt demokrati og ejerskabspolitikker.

Undervisere

Andreas Pinstrup Jørgensen

Vicedirektør og teamchef for analyse og viden i Tænketanken Demokratisk Erhverv

Stifter af Tænketanken Demokratisk Erhverv og erfaren analytiker med stor viden inden for kundeejede virksomheder. Forfatter til bogen Medejer om demokratisk medejerskab.

Målgruppe

Uddannelsen retter sig mod bestyrelsesmedlemmer og direktører i demokratiske virksomheder, som ønsker indblik i det særlige ansvar og de udfordringer og opgaver, som er centrale i bestyrelsesarbejdet i virksomheder, der styres efter demokratiske principper og er ejet af forbrugere, foreninger, andelshavere m.fl.

Udbytte – Deltagerne får:

  • Indblik i bestyrelsens vigtigste opgaver og udfordringer i demokratiske virksomheder
  • Kompetencer og redskaber til at styrke bestyrelsesarbejdet
  • Dialog og erfaringsudveksling om aktuelle problemstillinger i bestyrelsesarbejdet med afsæt i konkrete cases
  • Inspiration fra erfarne bestyrelsesmedlemmer og rådgivere i demokratiske virksomheder

Det siger deltagerne, der deltog i uddannelsen sidste år:

”Virkelig godt tilrettelagt og faciliteret. Godt med dilemmadrøftelser og indspark fra eksterne”

”Virkelig spændende dag. Super gode indlæg og god styring dagen igennem”

”Jeg synes det var en rigtig fin dag. Jeg fik andre vinkler på viden, jeg allerede har – så en bredere forståelse af hvordan andre arbejder med governance i deres selskaber. Og det var interessante indlægsholdere”

Tid og sted:

5. september 2024 kl. 9 – 18

Poul Schmith/Kammeradvokaten, Kalvebod Brygge 32, 1560 København V

Pris:

  • Medlemmer af Tænketanken Demokratisk Erhverv: 7.000 kr
  • Andre virksomheder: 12.000 kr.

Tilmelding:

Her

Vil du vide mere?

Kontakt Jens Jonatan Steen, adm. direktør for Tænketanken Demokratisk Erhverv, jensjonatan@demoraktiskerhverv.dk, 52240887 eller Anne Bach Waagstein, chef for samfundsansvar og strategiimplementering, ABWA@poulschmith.dk, 30928902. 

Uddannelsen afholdes i attraktive lokaler med udsigt over vandet, 7 minutters gang fra Københavns Hovedbanegård hos Poul Schmith/Kammeradvokaten på Kalvebod Brygge 32 i København. Firmaets køkkenchef og hans hold vil sørge for heldagsforplejning fra øverste hylde.

Poul Schmith/Kammeradvokaten er et innovativt full-service advokatfirma med kontor i København og Aarhus. Firmaet tilbyder kunder specialiseret juridisk rådgivning inden for højt regulerede og samfundskritiske sektorer på tværs af offentlige myndigheder og private erhvervsliv. Grundet firmaets rolle i samfundet og med ordentlighed som kerneværdi har Poul Schmith er særlig stærkt klientforhold til virksomheder, der skal varetage mange hensyn ud over den kommercielle værdiskabelse. Firmaet har derfor fokuseret på at bistå klienter med medlems-, kunde- eller producentejerskab. Kunderne tæller bl.a. forsikring og pension, landbrug og fødevareproduktion samt foreningsejede virksomheder.

Tænketanken Demokratisk Erhverv arbejder for at forstå, forene og fremme erhvervsdemokrati i Danmark. Tænketanken er finansieret af medlemsorganisationer, som alle er demokratiske virksomheder, der er styret ud fra princippet om ét medlem, én stemme. Ejerne kan være organisationer, producenter, forbrugere eller medarbejdere. Demokratiske virksomheder står samlet for knap 10% af danske virksomheders omsætning.