Tænketanken Demokratisk Erhverv søger konsulent til politisk kommunikation

Vil du være med til at skabe et erhvervsliv, hvor almindelige mennesker har demokratisk
indflydelse? Har du erfaring med politisk kommunikation og befinder du dig godt i rollen som
pressekontakt og kommunikator? Så er du måske Tænketanken Demokratisk Erhvervs nye
konsulent.

Om Tænketanken Demokratisk Erhverv
Tænketanken Demokratisk Erhverv arbejder for at styrke erhvervsdemokrati i Danmark gennem
analyse- og vidensproduktion, facilitering af netværk samt opinionsarbejde. Vores mission er at
fremme og forene demokratiske virksomheder.
Med Tænketanken er det for første gang lykkedes at forene Danmarks demokratiske virksomheder
i én fælles organisation, der arbejder for at styrke virksomheder baseret på princippet om et
medlem en stemme; andelsbevægelsen, kooperativerne, forbrugerejede selskaber og de
gensidige selskaber. Det har både ført til et sæt af anbefalinger fra Regeringens
ekspertarbejdsgruppe om demokratiske virksomheder, skabelse af Danmarks første demokratiske
iværksætterprogram og meget andet. I dag har Tænketanken over 50 medlemsorganisationer på
tværs af forskellige sektorer.

Om stillingen
Vi søger en konsulent til sekretariatet for Tænketanken Demokratisk Erhverv med forventet start 1.
oktober 2022 eller hurtigst muligt.

Som konsulent i Tænketanken Demokratisk Erhverv bliver du del af et mindre sekretariat, der
holder til i indre København. Du kommer til at følge Demokratisk Erhverv i den spændende
udviklingsfase med vækst og implementering af ny strategi. Du får stort ansvar og mulighed for at
forme organisationen. Sekretariatet fungerer som et hold, hvor man løfter opgaver i fællesskab,
men der vil også være behov for et stort niveau af autonomi på de forskellige projekter.

Som konsulent i Tænketanken Demokratisk Erhverv vil dine opgaver primært bestå i:

  • Strategisk arbejde i spændingsfeltet mellem kommunikation og politik
  • Kontakt til interessenter blandt medlemmer, erhvervsorganisationer, politikere, embedsværk, fagforeninger og andre interessenter
  • Målrettet skriftlig kommunikation til medlemmer
  • Være primær ansvarlig for Tænketankens sociale medieplatforme
  • Udvikling og salg af pressehistorier proaktivt samt monitorering af medier for reaktive presseindsatser
  • Udvikle Tænketankens fremtidige medlemsservices


Din profil

  • Du er en skriftlig stærk formidler, der kan sætte dig ind i nye områder og viden og omsætte det til oplæg, notater mv. der er anvendeligt for beslutningstagere
  • Du kan tænke politisk og begå dig i et politisk miljø
  • Du har erfaring med at kommunikere på sociale medier
  • Du har erfaring med at lede og drive projekter
  • Du er god til at skabe netværk og samarbejder på tværs af interesser
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du er detaljeorienteret
  • Du er villig til at indgå i et team, hvor vi løser store som små opgaver i fællesskab


Det er en fordel, hvis du har/er:

  • Erfaring med udvikling, research og produktion af vidensbaserede anbefalinger og politiske forslag til beslutningstagere
  • Viden om demokratiske virksomheder
  • Kendskab til og/eller erfaring med erhvervspolitik
  • Erfaring med at holde oplæg og facilitere processer for både åbne publikum og professionelle aktører
  • Erfaring med at udvikle og sælge historier til pressen
  • En dygtig projektleder, og du har lyst og evne til at indgå i alle dele af en projektfase lige fra udvikling, over salg til produktion og kommunikation.


Løn og ansættelsesvilkår
Tænketanken Demokratisk Erhverv opererer med ligeløn mellem ansatte.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer (ekskl. frokostpause). Vi ønsker dog at støtte op om
varierede ønsker i forhold til arbejdstid og indretningen af arbejdslivet, hvilket derfor kan aftales.

Om arbejdspladsen
Som medlem af Demokratisk Erhvervs sekretariat bliver du en del af et stærkt team, der arbejder
passioneret for den erhvervsdemokratiske sag. Vi arbejder for fælles mål og lægger retningen i
fællesskab. Vi kan tilbyde en ansættelse med mening, store ambitioner og god stemning.

Vil du vide mere?
Så kan du læse mere om Demokratisk Erhverv på https://demokratiskerhverv.dk/
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte Andreas Pinstrup
Jørgensen på tlf. +45 27387066

Ansøgningsfrist
Ansøgning, CV og eventuelle anbefalinger skal sendes til stilling@demokratiskerhverv.dk senest
mandag d. 22. august kl. 12.00. Samtaler afholdes torsdag d. 25. august i tidsrummet kl. 9-12.

Download jobopslaget som pdf her.

Relaterede opslag: